Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Martin Krasnik bliver ny chefredaktør for Weekendavisen

Journalist Martin Krasnik
Journalist Martin Krasnik

Den tidligere vært på DR2 deadline og nuværende skribent for Weekendavisen, Martin Krasnik, bliver ny chefredaktør for Weekendavisen, det oplyser Berlingske Media i en pressemeddelelse.

Martin Krasnik afløser Anne Knudsen som ansvarshavende chefredaktør, efter at Anne Knudsen har haft posten som ansvarshavende chefredaktør siden 1998 og administrerende direktør siden 2002.

»Martin Krasnik er et glimrende valg til posten som ansvarshavende chefredaktør på Weekendavisen. Han har skrevet for avisen, siden han var ganske ung, og han er vellidt både blandt medarbejdere og læsere. Martin står som garant for Weekendavisens dyder; han er vidende, lysvågent interesseret i verden og fantastisk velskrivende,« siger Anne Knudsen.

Martin Krasnik startede sin journalist-karriere som praktikant på netop Weekendavisen tilbage i 1995, og han har siden fungeret som både avisens udlandsredaktør og korrespondent i Jerusalem og London.

»Jeg glæder mig helt forfærdeligt meget. Weekendavisen gør noget, som de færreste aviser i verden prioriterer højt: Skriver godt, skarpt og underholdende om svært og vigtigt stof. Weekendavisens journalister kan noget helt særligt. Det er en meget stor ære at skulle styrke og udvikle Weekendavisen sammen med dem,« siger Martin Krasnik

Berlingske Medias adm. direktør Mette Maix vil fremover tillige være adm. direktør for Weekendavisen A/S.

»Anne Knudsen har i sin rolle som ansvarshavende chefredaktør insisteret på at give avisens læsere den bedste journalistik i Danmark hver uge. Med hende i spidsen har Weekendavisen vist, at læserne gerne vil have velskrevne, interessante og overraskende historier - også på papir. Anne Knudsen har udviklet og styrket Weekendavisen ved at holde fast i den høje kvalitet og den eftertænksomme redigering,« lyder det fra adm. direktør Mette Maix

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.