Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Markant ophobning af sager: »Støjberg burde have reageret for længe siden«

Sagsbehandlingstiden for flygtninges familiesammenføringssager har været stærkt stigende og har rundet 400 dage. En juraprofessor fastslår, at stigningen burde være bremset for længst. Minister begrunder stigning med rekordstort antal flygtninge.

Kubrum Habte asyl i Danmark i januar 2015. I dag bor han i Kolding og har ikke set sin familie i knap tre år. Foto: Michael Drost-Hansen
Kubrum Habte asyl i Danmark i januar 2015. I dag bor han i Kolding og har ikke set sin familie i knap tre år. Foto: Michael Drost-Hansen

Sagsbehandlingstiderne på ansøgninger om familiesammenføring er de seneste år steget så markant, at den gennemsnitlige sagsbehandling i dag strækker sig over 14 måneder. Typisk er der tale om, at mænd fra lande som Syrien, Somalia, Eritrea eller Afghanistan ankommer alene til Danmark og beder om asyl. Er svaret ja, kan de søge om, at kone og børn også får ophold. Men sagsmapperne breder og rejser sig tilsyneladende hos de danske udlændingemyndigheder. Og samler støv. I 2014 var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for flygtninges familiesammenføringssager 147 dage, i 2016 var den steget til 342 dage, mens de foreløbige tal fra 2017 viser gennemsnitlige sagsbehandlingstider på 437 dage, viser opgørelser fra udlændingemyndighederne.

Eksempelvis er sagsbehandlingstiden for personer fra Eritrea på bare to år gået fra gennemsnitligt 273 dage til 482 dage, førend de nordafrikanske flygtninge kan få at vide, om de bliver forenet med familien.

»Det en ganske voldsom stigning i sagsbehandlingstiderne, som kalder på et initiativ fra politisk side, altså fra ministeren. Man kan ikke leve med så lange sagsbehandlingstider; det er jo gennemsnitstider. Der er tale om meget, meget lange sagsbehandlingstider,« siger Carsten Henrichsen, professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet.

Den ansvarlige minister på området er udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).

Udlændingestyrelsen har skrevet til Berlingske, at stigningen i sagsbehandlingstid skyldes den øgede asyltilstrømning siden 2014, og at man forventer, at puklen af sager er på vej ned.

»Det er meget godt, at man siger, at sagsbehandlingstiden er for nedadgående nu. Men ministeren burde have reageret for længe siden. Det er en voldsom stigning, som har stået på over flere år, og lige præcis familiesammenføring er et følsomt område, både politisk og ikke mindst for dem, det drejer sig om,« siger Carsten Henrichsen.

Socialdemokraterne understreger, at partiet støtter en stram udlændingepolitik. Men tallene viser en »overraskende stor stigning«, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg må forklare, fastslår Mattias Tesfaye (S), medlem af Udlændinge- og Integrationsudvalget:

»Vi er enige om, at der skal være en stram udlændingepolitik, men de stramme regler skal administreres ordentligt og sagligt, så både danskere og udlændinge kan stole på, at loven overholdes,« siger han.

Mattias Tesfaye henviser også til stigningen i antallet af asylansøgere de seneste år.

»Derfor er det ikke overraskende, at sagsbehandlingstiden for familiesammenføring stiger. Men det her virker alt for voldsomt. Jeg ser frem til at få en forklaring. Forhåbentlig er der ingen af os, som har en politisk interesse i, at de sagsbehandlingstider stiger,« siger Mattias Tesfaye.

16.000 ansøgninger i 2015

Dansk Flygtningehjælp vurderer sagsbehandlingstiderne som problematiske.

»Der er tale om flygtninge, hvis familie typisk opholder sig i hjemlandet eller omkringliggende lande, hvor det er farligt at være,« siger asylchef Eva Singer, Dansk Flygtningehjælp.

Antallet af personer, der har bedt om familiesammenføring har været støt stigende de senere år og kulminerede i 2015, da der blev søgt om flere end 16.000 familiesammenføringer. I mange år har langt de fleste ansøgere fået ja til at få familien til Danmark.

Andre aktører på området rejser tvivl om, hvorvidt sagsbehandlingen går helt efter bogen. Michala Clante Bendixen er formand og talsmand for foreningen Refugees Welcome, som hjælper herboende asylansøgere og flygtninge.

Hun har gennemgået en lang række familiesammenføringssager og har været med til at indgive klager i otte af dem.

»Sagsbehandlingen er højst uens. I nogle af sagerne er der lange tidsmæssige huller, hvor sagsbehandlingen ser ud til at gå helt i stå. Følger man sagerne, er der ingen logik i, hvor hurtigt sagerne bliver behandlet, eller i hvilken rækkefølge de bliver behandlet. I helt ens sager bliver der stillet en række spørgsmål, i andre gør der ikke; den ene bliver bedt om DNA-test, den anden gør der ikke. Tilfældigheden i sagsbehandlingen bekymrer mig faktisk mere end de stigende sagsbehandlingstider,« siger Michala Clante Bendixen.

I efteråret 2015 bragte avisen Information en artikelserie, som viste, at en række familiesammenføringssager overskred Udlændingestyrelsens egne tidsfrister, ligesom der var kritik af, at den indledende screeningstid, hvor sagens dokumenter blev indsamlet, ikke var indregnet i sagsbehandlingstiden. Fra marts i år har Udlændingestyrelsen indført en ny model, så sagsbehandlingstiden allerede tæller, når ansøgningen bliver afleveret. Tidligere lød Udlændingestyrelsens eget mål for, hvor hurtigt en familiesammenføringssag skulle behandles, på fem måneder. I dag er den skruet op på ti-12 måneder.

Anne Osbak er flygtningeadvokat og behandler omkring 75 sager om familiesammenføring årligt.

»Det er i høj grad et problem, at sagsbehandlingstiden er blevet så lang. Det skaber stor usikkerhed for ansøgerne og deres familieliv. De ved ikke, om de er købt eller solgt,« siger hun.

Har myndighederne vurderet, at en asylansøger er individuelt forfulgt og givet såkaldt konventionsstatus eller beskyttelsesstatus, kan man søge om familiesammenføring med det samme. Har en flygtning fået ophold på grund af den generelle situation i hjemlandet, kan man først søge efter tre år.

Michala Clante Bendixen fra Refugees Welcome understreger, at den stigende sagsbehandlingstid har store konsekvenser:

»Familierne er ved at blive opløst. To år i en flygtningelejr for et lille barn kan være lang tid, når man ikke kan få at vide, hvad der skal ske.«

Det koster det danske samfund meget store summer at tage imod ikke bare primære asylansøgere, men også familierne. Er det ikke rimeligt, at sagsbehandlingen tager den tid, den tager?

»Det er klart, at sagsbehandlingen skal være grundig. Men som udgangspunkt har flygtninge jo ret til at få deres familie hertil, når de har fået ophold. Så når man har anerkendt en person som flygtning, bør familiesammenføringssagen behandles så hurtigt som muligt,« siger Michala Clante Bendixen.

Styrelse har ikke kunnet følge med

Udlændingestyrelsen skriver til Berlingske, at den øgede sagsbehandlingstid skyldes, at der fra 2014 og frem har været en markant stigning i antallet af ansøgninger om familiesammenføring. I begyndelsen af 2016 verserede ca. 12.000 ansøgninger. Dette antal er nu nedbragt til ca. 8.200 og falder måned for måned, lyder det.

»Vi afgør flere sager, end vi får ind,« skriver Lone Zeuner, kontorchef i Udlændingestyrelsen.

På spørgsmålet om, hvorvidt den lange sagsbehandlingstid er problematisk, svarer hun:

»Vi vil allerhelst have, at det er muligt at overholde de udmeldte servicemål. Når det ikke er lykkedes, skyldes det et meget stort antal ansøgninger, som har medført, at vi ikke har kunnet følge med. Vi har ingen interesse i at have store sagspukler.«

Kontorchefen afviser, at man bevidst har nedprioriteret familiesammenføringssager.

»Der er selvfølgelig ikke tale om usaglig sagsbehandling. Sager, som udefra synes at ligne hinanden, vil ofte rumme forskellige forhold, som vi vurderer konkret og individuelt efter gældende regler og praksis,« skriver Lone Zeuner.

Kontorchefen oplyser dog, at Udlændingestyrelsen de senere år bevidst har flyttet kræfter fra familiesammenføringsområdet til asylområdet.

»På grund af et helt ekstraordinært stort antal asylansøgere i andet halvår af 2015 besluttede Udlændingestyrelsen i slutningen af 2015 at flytte ca. 20 medarbejdere til asylområdet fra andre sagsområder for derved at styrke asylproduktionen. Fra familiesammenføringsområdet flyttede 4,5 medarbejdere. Fra primo 2016 ansatte Udlændingestyrelsen nye medarbejdere til bl.a. familiesammenføringsområdet,« skriver Lone Zeuner.

Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, mener, at der er tale om en urimeligt lange ventetider og kalder det uforståeligt, at man ikke gør mere for at forkorte sagsbehandlingstiden.

»Da højrefløjen og Socialdemokratiet besluttede, at nogle flygtninge skulle vente tre år på at få familiesammenføring, sagde de højt, at det også handlede om at skræmme flygtninge fra at tage til Danmark. Man kan frygte, at det er samme ønske, der ligger bag,« siger hun.

Udlændingeminister Inger Støjberg (V) understreger, at det er naturligt, at sagsbehandlingstiden for familiesammenføring er steget, da der kom rekordmange asylansøgere til Danmark i 2015.

»Regeringen har både prioriteret at få ansat ekstra medarbejdere i Udlændingestyrelsen til at behandle de mange asylansøgninger, samtidig med at vi har overflyttet medarbejdere fra familiesammenføringsområdet. Det har vi gjort, fordi det i første omgang handler om at få afgjort, om asylansøgerne kan få opholdstilladelse i Danmark, før vi kan begynde at se på muligheden for familiesammenføring,« siger hun.

Inger Støjberg udtrykker samtidig forståelse for, at ventetiden kan føles lang for de mennesker, som skal have afgjort deres sag.

»Men vi bliver simpelthen nødt til at sikre, at tingene kan hænge sammen, og derfor har vi prioriteret at få behandlet de mange asylansøgninger først,« forklarer hun.

Læs mere fra Berlingskes gravegruppe, f.eks. om hvidvasksagen, her.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.