Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Markant færre dør af hjertesygdomme

Dødeligheden blandt hjertepatienter er faldet konstant siden 1995. Teknologisk udvikling og ensartet behandling er forklaringen, lyder det fra Danske Regioner.

En hjertesygdom er langt fra en dødsdom.

I løbet af de seneste 20 år er dødeligheden blandt danske hjertepatienter faldet med næsten 60 procent, viser en ny opgørelse fra Danske Regioner.

For de iskæmiske hjertesygdomme - altså de farlige forsnævringer omkring hjertet, der kan føre til dødelige blodpropper - er dødeligheden faldet med hele 72 procent, så Danmark nu er førende i Norden på det område. I 2013 var der færre end 100 dødsfald på grund af iskæmiske hjertesygdomme pr. 100.000 danskere.

»Den positive udvikling skyldes, at vi i sundhedsvæsenet har udnyttet de teknologiske muligheder, som er kommet frem gennem de senere år,« siger formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), i en pressemeddelelse.

Den teknologiske udvikling inkluderer blandt andet de livsvigtige ballonudvidelser, der skal fjerne blodpropper omkring hjertet.

»Samtidig har regionerne sikret ensartet behandling i de pakkeforløb, som er blevet indført på de store hjertesygdomme. Det har også betydet, at flere overlever en hjertesygdom,« siger Bent Hansen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.