Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Mark-sue« og »Bawn-gor« giver Italien kamp til stregen

UEFA er klar med en fiks guide til udtale af alle de svære navne på Danmarks ungdomslandshold i fodbold. Læs med og bliv lidt ... klogere.

Navnene på de danske landsholdsspillere kan godt være lidt svære at udtale for alverdens kommentatorer. Så nu har UEFA udsendt en guide.
Navnene på de danske landsholdsspillere kan godt være lidt svære at udtale for alverdens kommentatorer. Så nu har UEFA udsendt en guide.

»Yeppee Hoy-bee-air«?

Ordene lyder lidt i retning af et kendt udråb fra nogle film med Bruce Willis i hovedrollen og ringer måske ikke umiddelbart.

Men hvad så med »Hail-ski-air«? Eller måske »Blo-bee-air«? Eller endda »Nyar-gor«?

Det danske U21-fodboldlandshold for herrer spiller mod Italien søndag aften.

Kampen bliver det første højdepunkt i EM-slutrunden og finder sted på Kraków Stadion i Polen.

Byen er berømt for det flotte museum med Leonardo da Vincis »Damen med hermelinen« – hans mest kendte portræt efter en vis Mona Lisa på Louvre.

Sportsjournalisterne fra hele verden har bare fået for travlt til den slags aktiviteter. De kan faktisk se frem til en masse over­arbejde. Udtalen af de danske navne er for svær.

Kloge hoveder i UEFA har derfor udsendt en lille guide med den helt rigtige udtale, skriver kommentatoren Henrik Liniger på Twitter.

De mest udfordrende navne

Listen over de ti mest udfordrende navne er som følger:

Patrick Bangaard: »Bawn-gor«

Jakob Blåbjerg: »Blo-bee-air«

Fredrik Børsting: »Bursting«

Mikkel Duelund: »Doo-lun«

Thomas Hagelskjær: »Hail-ski-air«

Andrew Hjulsager: »Yool-sayer«

Jeppe Højbjerg:«Yeppee Hoy-bee-air«

Kasper Junker: »Yunker«

Andreas Maxsø: »Mark-sue«

Christian Nørgaard: »Nyar-gor«

Vi andre trøster os lidt med arrangørernes begrænsning til kun ti af de mest aktuelle mænd.

At de for eksempel ikke har Daniel Iversen med på listen. Eller for den sags skyld Kenneth Zohore. Det kunne have gået helt, helt galt.

Men hvis spillerne bare kan genkende sig selv og især hinanden, skal det nok gå alt sammen.

Linda-love

De samme hoveder i UEFA har til gengæld hjulpet os med udtale på spillere fra diverse klubhold.

Mario Mandžukić fra Juventus udtales for eksempel »Man-joo-kitch«. João Moutinho fra Monaco udtales på godt portugisisk »Joo-ow Mow-cheen-oo«.

Og svenskeren Victor Lindelöf må være helt ualmindelig glad for guidens sprogøre. Han hedder slet og ret »Linda-love«.

Læs mere om den danske U21-landsholds forberedelser til EM, Sporten side 28

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.