Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Marie Krarup: »...Det minder da om børnemishandling«

Vi skal have en fornyet debat om, hvordan vi har indrettet hverdagen for forældre og småbørn, mener DFs Marie Krarup, som står ved sin brug af ordet »børnemishandling« om lange institutionsdage.

Børnemishandling er et stærkt ord.

Men Dansk Folkepartis Marie Krarup står ved, at lange institutionsdage væk fra mor og far tenderer mishandling af samfundets mindste. Hun håber på en fornyet debat om, hvordan vi med tiden har indrettet vores hverdag, siger hun efter en Facebook-opdatering, som er faldet mange for brystet.

Marie Krarup delte 2. Påskedag en artikel fra avisen.dk, hvor familieretsadvokat Klavs Brammer, selv far til seks børn og to bonus-børn, advarer om, at nutidens lange institutionsdage »risikerer at fremavle afstumpede mennesketyper«, som det hedder i artiklen.

»En mand der siger sandheden om den børnemishandling, der sker i dag,« lød Marie Krarups medfølgende kommentar på Facebook:

»Advokaten taler om, at børnene bliver følelsesløse af de lange institutionsdage. Og hvis man bliver følelsesløs og har svært ved at føle noget og føle kærlighed som voksen, så minder det da om børnemishandling. Mange stærke børn kan klare sig, men der er nogle børn, som ikke kan,« siger hun.

Som baggrund for sin kritik henviser hun til en ph.d.-undersøgelse af vuggestuelivet, som adjunkt Ole Henrik Hansen fra Aarhus Universitet løftede sløret for i 2012 i Berlingske.

Forskerens konklusion var bl.a., at »danske vuggestuer er så elendige, at en stor del burde lukkes«. Han mente nemlig, at børnene »mødes med ligegyldighed og afvisning af pædagogerne, hvilket får børnene allerede fra den såkaldte indkøring til at frakoble sig alle følelser og gå rundt som sanseløse pingviner«.

Problem skal løses politisk

Ole Henrik Hansens undersøgelse blev dengang genstand for en hidsig debat og dens metode og omfang - observationer af interaktioner mellem 26 børn og voksne i ni vuggestuer - voldsomt kritiseret.

Ph.D.-afhandlingen blev dog godkendt, og Ole Henrik Hansen har siden fastholdt sine konklusioner - omend han har erkendt, at “retorikken blev for hård”, og at han med egne ord optrådte som »en elefant i en glasbutik«.

Den slags advarselslamper må og skal forældre og samfund tage alvorligt, siger Marie Krarup:

»Vi er nødt til at stoppe op og spørge os selv: Er det den måde, vi vil indrette os på? Det, der er problemet er, at vi har skruet samfundet og systemet sådan sammen, så folk ikke har mulighed for at gøre, hvad de måske inderst inde gerne vil: Nemlig være mere sammen med deres børn. Det problem skal løses politisk,« siger Marie Krarup.

Hun anerkender, at mange familier - både enlige forsørgere og ægtepar - slet ikke har økonomisk råderum til at gå på halv tid i dag. Men det skal ikke, siger hun, været et privilegium for overklassen at tage sig ordentligt af sine børn. Hun mener derfor, at der er behov for at gentænke hele indretningen af livet - såsom økonomien, hverdagsrytmen, institutionsbrugen, arbejdsmulighederne - hos småbørnsfamilierne.

Hun mener eksempelvis, at politikerne kunne se på skattefordele til de ægtepar eller enlige forældre, som i en periode vælger at passe deres børn på hel- eller deltid selv. Og at politikerne bør appellere til fagforeningerne om ikke at modsætte sig oprettelsen af deltidsjob.

Flere penge til pædagoger på vej

Ved finanslovsforhandlingerne i november 2014 blev regeringen, SF og Enhedslisten enige om at afsætte en milliard kroner til flere pædagoger. Penge, der blev øremærket til dokumenterede ansættelser af pædagoger i vuggestuer og børnehaver og ikke kan anvendes til andre kommunale formål.

Dansk Folkeparti var ikke med i den aftale.

»Nu er jeg ikke ordfører på området, men jeg synes heller ikke forholdene i institutionerne er hovedspørgsmålet. Selvfølgelig er det da bedre, hvis vi har de bedst tænkelige institutioner, men der er ikke noget, som er bedre end tid med mor og far. Det drejer sig ikke kun om penge, men om at have større mulighed for at være sammen med sine egne forældre,« siger Marie Krarup.

Dårlig samvittighed har en årsag

Præcis hvordan lovforslag eller politiske initiativer kunne udformes vil hun, siger hun, overlade til partiets ordfører på området.

Marie Krarup ønsker at starte debatten - og står ved ordvalget »børnemishandling«, selv om det har forarget nogen og prikket til den dårlige samvittighed hos andre småbørnsforældre, der ikke har andet valg end at aflevere deres børn:

»Helt ærligt, er det ikke forkert, at vi med åbne øjne gør noget, som gør ondt på børnene? Der er jo en grund til, at folk går med skyldfølelse og dårlig samvittighed - og det er, at det ikke rigtigt, det vi gør,« siger Marie Krarup.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.