Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Medie: Fire centre med flygtningebørn mangler endnu tilsyn

Ifølge Radio24syv har kun tre ud af syv børnecentre fået tilsynsbesøg. Det møder kritik fra Enhedslisten.

Da det sidste år kom frem, at ingen myndigheder førte tilsyn med landets asylcentre for uledsagede flygtningebørn, lovede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) bod og bedring.
Da det sidste år kom frem, at ingen myndigheder førte tilsyn med landets asylcentre for uledsagede flygtningebørn, lovede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) bod og bedring.

Da det sidste år kom frem, at ingen myndigheder førte tilsyn med landets asylcentre for uledsagede flygtningebørn, lovede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) bod og bedring.

Men alligevel har fire ud af syv børnecentre, der huser de uledsagede flygtningebørn, ikke haft besøg af tilsynsmyndighederne siden da.

Det skriver Radio24syv.

Det skal føres årligt tilsyn med centene. Udlændingestyrelsen oplyser, at styrelsen indtil videre har været på tilsyn på centre i Tønder, Gribskov og Rovvig i 2017.

Opgaven med at føre tilsyn med de uledsagede mindreårige har siden 1. september ligget hos Socialtilsyn Midt. Her har man ikke ført tilsyn endnu, skriver tilsynet til Radio24syv.

Socialtilsyn Midt har til årsskiftet til at udføre tilsynene.

Enhedslistens integrationsordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, mener det er trist, at der endnu ikke er ført tilsyn med alle centrene.

»Det er 11 måneder siden, at Inger Støjberg (Udlændinge- og Integrationsminister, red.) selv erklærede, at her er et problem. Der var simpelthen ikke god nok kontrol med, om den her temmelig sårbare gruppe af børn havde det godt.«

»I det perspektiv er det uforståeligt, at der endnu ikke har været tilsyn med samtlige børnecentre i Danmark,« siger Johanne Schmidt-Nielsen til Radio24syv.

Hun vil nu stille et skriftligt udvalgsspørgsmål om sagen til Inger Støjberg.

Sagen begyndte i november sidste år, hvor Radio24syv kunne afdække en række sager fra Langeland Kommunes asylcentre, hvor mindreårige asylansøgere på ét center blev vækket ved at få kastet koldt vand på sig.

Der var meldinger om selvmordstruede børn, mens der var sket omsorgssvigt på et andet center.

Det blev også afdækket, at Udlændingestyrelsen ikke havde ført tilsyn med nogen af centrene i to og et halvt år.

At der stadig ikke er kontrol med alle centrene, møder kritik fra Benny Andersen, der er formand for Socialpædagogernes Landsforbund.

»Det er bare ikke godt nok. Vi har påpeget, at det her er vigtigt, så ingen børn lider overlast. Det er uacceptabelt, fordi de her børn skal have den rigtige start på livet her i Danmark,« siger han til Radio24syv.

Kontorchef i Udlændingestyrelsen Ditte Kruse Dankert siger, at tilsynsbesøgene er på vej.

Ifølge hende vil alle centre have fået besøg inden årets udgang.

Udlændinge- og Integrationsminister Inger Støjberg har ikke ønsket at kommentere sagen over for radioen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.