Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mangel på unge truer uddannelser i udkantsdanmark

Færre studieretninger og færre valgfag er konsekvensen af, at antallet af unge elever falder i udkanten.

København: Unge i udkantsdanmark risikerer om få år at skulle rejse længere for at komme i skole på en ungdomsuddannelse, og de kan få færre fag at vælge imellem.

Det vil ifølge uddannelsesinstitutionerne blive konsekvensen af den demografiske udvikling, som betyder, at der i en række kommuner i udkanten af Danmark om ti år vil være 25 procent færre 15-16-årige. Det skriver Jyllands-Posten.

Fra gymnasier lyder det, at de er begyndt at indrette sig på færre studieretninger, færre valgfag og flere undervisningstimer til lærerne.

Anne-Birgitte Rasmussen, der er formand for Danske Gymnasier, forudser yderligere, at gymnasier risikerer at måtte lukke.

Erhvervsuddannelserne forventer at skulle samle uddannelserne i færre byer end i dag, ligesom man måske ikke får råd til for eksempel de talenthold, som er en del af den nye reform af erhvervsuddannelserne.

- Den demografiske bombe tikker, og uddannelserne vil blive nødt til at centralisere nogle uddannelser, siger Lars Kunov, der er direktør i Danske Erhvervsskoler, til Jyllands-Posten.

Samtidig vil der i eksempelvis Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune være næsten 30 procent flere 15-16-årige om ti år.

Det betyder, at uddannelserne får endnu bedre muligheder for særlige fag som retorik, informationsteknologi og innovation, som eleverne på blandt andet Ørestad Gymnasium kan læse.

Flere af uddannelserne i udkanten af Danmark efterlyser økonomisk hjælp for at afbøde den demografiske udfordring, men børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) henviser i Jyllands-Posten til, at uddannelser i udkantskommuner allerede får ekstra tilskud.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.