Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mangel på uddannede presser velfærden

I fremtiden kommer Danmark til at mangle 130.000 faglærte og personer med videregående uddannelser. Lige så mange ufaglærte vil være tilovers på arbejdsmarkedet. Det vil sætte økonomien under hårdt pres, vurderer økonomer.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der i fremtiden vil være mangel på uddannede og for mange ufaglærte. I Esbjerg mærker man konsekvenserne af udviklingen allerede. Mens firmaets tillidsmand kæmper for at skaffe nye job til 500 fyrede, ufaglærte slagteriarbejdere, må der samtidig droppes ordrer for millioner, fordi der ikke er tilstrækkeligt med folk med de rigtige kompetencer.
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der i fremtiden vil være mangel på uddannede og for mange ufaglærte. I Esbjerg mærker man konsekvenserne af udviklingen allerede. Mens firmaets tillidsmand kæmper for at skaffe nye job til 500 fyrede, ufaglærte slagteriarbejdere, må der samtidig droppes ordrer for millioner, fordi der ikke er tilstrækkeligt med folk med de rigtige kompetencer.

For få uddannede. For mange ufaglærte. Det er scenariet for arbejdsmarkedet, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det vil sætte økonomien under hårdt pres, vurderer eksperter.

Fremskrivningen viser, hvordan den danske befolknings uddannelsesniveau matcher arbejdsmarkedets efterspørgsel i 2020, hvor der vil være godt 130.000 for få uddannede til at leve op til arbejdsmarkedets efterspørgsel. Det gælder personer med lange kandidatuddannelser, mellemlange professionsbachelorer og faglærte. Omvendt vil 140.000 ufaglærte være tilovers på arbejdsmarkedet. Udviklingen skal tages alvorligt, for det vil sætte velfærdssystemet under pres, påpeger økonomiprofessor Torben M. Andersen.

»Hvis vi har en stor gruppe, der ikke kommer i arbejde, fordi de ikke har de rette kvalifikationer, vil det påvirke beskæftigelsesniveauet. Det har stor betydning for holdbarheden i de offentlige finanser.«

Skepsis om vækstplan

Ubalancen vil presse den vækst, der skal sikre velfærdssamfundet, vurderer økonomiprofessor Bo Sandemann Rasmussen. Han sætter spørgsmålstegn ved realismen i regeringens vækstplan, hvor 150.000 nye arbejdspladser ventes skabt frem mod 2020.

»Uden et bedre match på arbejdsmarkedet er vækstplanens forudsigelser om, hvor mange job der kommer frem mod 2020, ikke ret meget værd. Der er behov for tiltag, som sikrer, at danskerne tager de uddannelser, der bliver brug for i fremtiden,« siger han.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) erkender alvoren: »Det bekymrer mig i særdeleshed, fordi vi kan tage nok så mange tiltag for at understøtte væksten, men hvis ikke vi kan levere den arbejdskraft, der er brug for, flytter arbejdspladserne.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.