Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mangel på tolke: Dansk forstummer i EU

EU advarer om, at der er alvorlig mangel på danske tolke i bl.a. Europa-Parlamentet. Den tidligere tolkeuddannelse lukkede i 2010, men formentlig vil der allerede fra næste år blive uddannet nye konferencetolke i Danmark.

I dag er der 20 fastansatte, danske konferencetolke i hele EU. I 2012 var der 33, og ifølge en prognose vil der i 2020 blot være 13.
I dag er der 20 fastansatte, danske konferencetolke i hele EU. I 2012 var der 33, og ifølge en prognose vil der i 2020 blot være 13.

Den danske stemme er i bogstaveligste forstand i fare for at blive overdøvet af andre stemmer i EU.

Der bliver nemlig færre og færre danske konferencetolke i unionens institutioner. Dermed kan interesserede danskere ikke få oversat direkte transmitterede debatter i Europa-Parlamentet, akkurat som de danske parlamentarikere selv ikke kan forvente få oversat egne eller andres taler og kommentarer direkte i forsamlinger, møder, arbejdsgrupper, komiteer og så videre

I dag er der 20 fastansatte, danske konferencetolke i hele EU. I 2012 var der 33, og ifølge en prognose vil der i 2020 blot være 13. Når det alene gælder parlamentet, er der nu blot seks fastansatte danske tolke, hvoraf den ene går på pension om et par år.

Der er dog også danske freelance-tolke i EU, men ifølge et nyt notat om situationen kan de langtfra dække behovet. Der gik ikke en uge i 2016, hvor der ikke blev givet afslag på dansk tolkning i Europa-Parlamentet, hvor det ellers hedder, at »alle officielle sprog er lige vigtige«.

Problemet bliver forstærket af, at der ikke er blevet uddannet danske konferencetolke siden 2010, da CBS drejede nøglen om for uddannelsen herhjemme.

Men der er måske håb forude. Aarhus Universitet (AU) er nemlig i gang med at få akkrediteret og dermed godkendt en ny etårig masteruddannelse til konferencetolk. Optagelseskravet bliver »en kandidatuddannelse og samtidig sprogkompetencer på meget højt niveau«.

Chefen for tolketjenesten i parlamentet, polske Agnieszka Walter-Drop, besøgte i går AU for netop at diskutere den kommende uddannelse, og hvordan parlamentet kan bidrage til og støtte uddannelsen med f.eks. stipendier til studerende.

»Situationen er alvorlig, og der er i den grad brug for uddannelsen. Forhåbentlig starter de første studerende næste år, og i 2019 kunne vi så have nye ansigter klar, som vi kan hjælpe i gang med at tolke for os,« siger hun.

550 tolkningskombinationer

Hun vurderer, at der er omkring 550 tolkningsmæssige kombinationer af de 24 sprog i parlamentet, hvor der er blevet tolket på dansk siden midten af 1970erne. Typisk foregår en tolkning ved, at f.eks. en bulgarsk politiker siger noget på sit modersmål, hvorefter det bliver tolket simultant til et af hovedsprogene og derefter igen simultant til dansk.

Ifølge professor i tolkning og oversættelse på AU, Helle Vrønning Dam, er der »i råbende grad« brug for at uddanne danske konferencetolke. Som hun siger, »så er det nok ikke et stort fag, men det har betydning for mange«.

»Det er indlysende, at der er behov for uddannelsen,« mener hun.

Professoren er optimistisk omkring godkendelse af uddannelsen, som kommer til at få et maksimalt optag på 25 masterstuderende.

»Det er både et kapacitets- og et talentspørgsmål. Det bliver en krævende uddannelse,« siger hun og tilføjer, at AU satser på, at Europa-Parlamentet vil yde økonomisk støtte til uddannelsen.

EU-parlamentariker Finn Vistisen (DF) bekræfter, at der er »masser af møder, også med danske deltagere, hvor der ikke bliver tolket«.

»I det daglige vælger langt de fleste af os at tale engelsk. Det letter processen. Men i den store plenarsal taler jeg på dansk. I arbejdgrupper, udvalgsmøder og så videre taler jeg typisk engelsk,« fortæller han:

»Men principielt mener jeg, at alt burde tolkes, så alle har mulighed for at blive valgt til parlamentet og virke på deres modersmål.«

Han kan dog konstatere, at det for et lille sprog som dansk »er svært at gøre sig gældende«.

»Man skal nok mestre et af de tre hovedsprog, engelsk, fransk eller tysk, for at kunne begå sig her,« konstaterer han.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.