Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mange unge har svært ved at undvære morgencigaretten

Hver fjerde gymnasieelev og hver tredje elev på erhvervsskole er afhængig af nikotin, hvis de ryger dagligt.

Arkivfoto: Hver fjerde gymnasieelev og hver tredje elev på erhvervsskole er afhængig af nikotin, hvis de ryger dagligt.
Arkivfoto: Hver fjerde gymnasieelev og hver tredje elev på erhvervsskole er afhængig af nikotin, hvis de ryger dagligt.

For mange elever på landets gymnasier og erhvervsskoler er det at tænde en cigaret en daglig vane. Og for en stor del af dem er deres krop allerede blevet afhængig af nikotin.

Det viser en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Omkring hver tredje erhvervsskoleelev og hver fjerde gymnasieelev, der ryger dagligt, er afhængig af cigaretterne.

De ryger, selv om de er syge og ligger i sengen. De kan heller ikke undvære morgencigaretten, lyder det i undersøgelsen.

Rapporten, der udkommer onsdag, bygger på data fra 75.000 unge på landets gymnasier og erhvervsuddannelser.

De har svaret på spørgsmål om deres rygevaner. De er for eksempel blevet hørt til, hvilken cigaret der er sværest at droppe i løbet af dagen.

Og at man har sværest ved at give slip på morgenrøgen og samtidig ryger, når man er syg, er udtryk for høj grad af nikotinafhængighed.

Blandt de daglige rygere er 24 procent af gymnasieeleverne og 36 procent af erhvervsskoleeleverne afhængige af nikotin.

»Det er en overraskende stor andel, og det er kommet bag på os, at så mange dagligrygere allerede i ungdomsårene er fysisk afhængige af nikotin,« siger professor Janne S. Tolstrup fra Statens Institut for Folkesundhed.

»Man har tidligere antaget, at de unge rygere først meget senere i livet udviklede en nikotinafhængighed, men vi må nu konstatere, at de er mange, der allerede i en ung alder er afhængige af cigaretter,« siger hun i en pressemeddelelse.

Særligt drenge er afhængige af nikotin.

Til gengæld viser undersøgelsen også, at de fleste unge gerne vil stoppe med at ryge. Langt størstedelen af dem, der ryger dagligt, ville gerne kvitte tobakken.

Rapporten bygger på spørgeskemaundersøgelsen Ungdomsprofilen 2014. Der er kommet svar fra 70.503 HF- og gymnasieelever og 4022 grundforløbselever.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.