Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mange unge dumper nye krav til gymnasiet

Gymnasier er bekymrede over udsigten til færre mønsterbrydere i gymnasiet, når der indføres skærpede adgangskrav i 2019. Adgangskravene vil sortere næsten hver 10. gymnasieelev fra, viser ny analyse, men undervisningsminister Merete Riisager mener, det kan gavne niveauet i gymnasiet.

Næsten hver tiende gymnasieelev ville ikke være kommet ind, hvis de kommende adgangskrav til gymnasiet var gældende i dag. De nye karakterkrav træder først i kraft i 2019. Arkivfoto fra Roskilde Gymnasium, der optager mange elever med højt fagligt niveau. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2015)
Næsten hver tiende gymnasieelev ville ikke være kommet ind, hvis de kommende adgangskrav til gymnasiet var gældende i dag. De nye karakterkrav træder først i kraft i 2019. Arkivfoto fra Roskilde Gymnasium, der optager mange elever med højt fagligt niveau. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2015)

Ni procent af de elever, der startede på gymnasiet sidste sommer, ville ikke være kommet ind, hvis de skulle opfylde den ny gymnasiereforms skærpede adgangskrav, som kommer til at gælde fra 2019. Det viser en analyse fra Undervisningsministeriet, som samtidig slår fast, at de nye adgangskrav især kommer til at ramme unge med udenlandsk herkomst, unge fra faglærte og ufaglærte hjem, unge fra Region Sjælland samt drenge.

»Det er vigtigt, at adgangskravet rent faktisk har en effekt, så man skal strække sig for at kunne klare det, for gymnasiet er en boglig ungdomsuddannelse på et ganske højt niveau. Adgangskravet sender det signal, at hvis man ikke har lyst til en boglig ungdomsuddannelse, så skal man vælge en anden ungdomsuddannelse,« siger undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Tror du, det vil gavne undervisningen i gymnasiet, at det ny adgangskrav sorterer de bogligt svageste gymnasieelever fra?

»Ja, det er jeg helt sikker på. Når man som gymnasielærer skal undervise en klasse, så lægger man et snit cirka i midten, og man er optaget af at få de sidste med. Hvis der kommer elever ind, der ikke kan klare kravene, kommer man til at sætte niveauet for lavt. Det er et kæmpeproblem for hele vores uddannelsessystem,« siger hun.

Risikerer vi, at de nye adgangskrav gør det sværere for mønsterbrydere?

Nej, det er ikke adgangskravet, der er problemet. Problemet er, at der for eksempel er mange med anden etnisk baggrund, der klarer sig dårligt. Dét er et kæmpeproblem, som vi må adressere og forsøge at rette op på.«

S: Det kan give flere på erhvervsuddannelser

 

Netop adgangskravet til gymnasierne var det helt store stridspunkt, da et bredt flertal i Folketinget i juni 2016 blev enige om en ny gymnasiereform, der i 2015 netop var faldet på grund af politisk uenighed om adgangskravet. Det politiske kompromis i 2016 blev et adgangskrav på mindst 5,0 i karaktergennemsnit - dog med en kattelem for de elever, der er blevet erklæret uddannelsesparate, men klarer sig dårligt til deres afgangsprøve og kun opnår mellem 2,0 og 5,0 i karaktergennemsnit.

De nye tal bekymrer formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen.

»Jeg synes faktisk, det er bekymrende. Hvis det ikke lykkes folkeskolen at løfte elevernes niveau de kommende år, kommer vi til at stå med en stor gruppe unge, der har rigtig svært ved at komme videre og få en god uddannelse. Adgangskravet vil gøre det vanskeligere for mønsterbrydere, og det ser jeg som en stor udfordring for udskolingen i folkeskolen,« siger Anne-Birgitte Rasmussen og fortsætter:

»Jeg tror ikke, at alle disse elever kan få et godt forløb på erhvervsskolerne, for det er ikke alle, der har evner for og ønsker en erhvervsuddannelse. Sådan hænger verden ikke sammen, og erhvervsskolerne har også svært ved at fastholde eleverne og få dem til at gennemføre,« siger Anne-Birgitte Rasmussen.

Undervisningsordfører Annette Lind (S) tror, folkeskolereformen vil kunne løfte elevernes faglige niveau, så flere store skoleelever fremover vil kunne klare adgangskravet til gymnasiet.

»Gymnasierformen skulle sikre, at eleverne var kvalificerede til at komme i gymnasiet, og vi tror, at adgangskravet kan medvirke til at give et fagligt stærkere miljø i gymnasiet. Det gør ikke noget, at der er en grænse, for gymnasiet er ikke den eneste uddannelse. Vi ønsker, at flere går på erhvervsuddannelserne,« siger Annette Lind, der understreger, at flere tiltag end adgangskravet skal sikre, at unge vælger en erhvervsuddannelse.

Gymnasier: Unge, der har fået et knæk, skal have en chance

 

Anne-Birgitte Rasmussen fra Danske Gymnasier ser det dog ikke som en fordel for gymnasierne, at de bogligt svageste elever fremover sies fra.

»Der er faktisk mange af de unge, der kommer ind på gymnasiet med knap så gode karakterer, som kommer ud med et rigtig godt resultat til deres studentereksamen. De får en ny start i gymnasiet. Der skal være mulighed for, at unge kan forbedre sig, selv om de på et tidspunkt i livet har fået et knæk. Det er ærgerligt, hvis disse unge ikke skal få en uddannelse fremover. Har vi råd til det i Danmark?« spørger hun.

I 2015 viste en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at to ud af tre af de fagligt svageste elever, der blev studenter i 2014, fik en højere karakter til studentereksamen, end da de sluttede folkeskolen. Analysen tog dog ikke højde for, at mange af de fagligt svage elever allerede var faldet fra gymnasiet, inden de nåede studentereksamen.

Elever: Unge skal frit kunne vælge uddannelse

 

Gymnasieelevernes formand, Jens Philip Yazdani, mener, at de unge - efter grundig vejledning - frit skal kunne vælge ungdomsuddannelse.

»Det er ærgerligt og problematisk, at man helt bevidst har vedtaget et karakterkrav, som har så kraftig social slagside. Gymnasiet og uddannelse skal gerne være en løftestang til at kunne bryde den sociale arv. Med karakterkravet sker det stik modsatte. Man skulle give folk en chance og lade dem gøre det, de gerne vil,« siger Jens Philip Yazdani.

Kan de afviste ikke bare gå på en erhvervsuddannelse i stedet for?

»For os er det helt centrale den enkelte elevs lyst til at lære. For samfundet kan det være fordelagtigt med flere erhvervsuddannede, men så skulle vi i stedet styrke erhvervsuddannelserne. Vi skal ikke tvinge unge mennesker til en uddannelse, de ikke har lyst til. Det er heller ikke naturgivet, at folk vil tage en erhvervsuddannelse, fordi de får afslag til gymnasiet. Vi frygter, at restgruppen, der slet ikke får en uddannelse, vokser,« siger elevformanden.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.