Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mange sygehuse har alarmerende ringe arbejdsmiljø

Stresset personale, vrede patienter og utallige fejl er hverdag på mange af landets offentlige sygehuse, viser rapporter fra Arbejdstilsynet.

Flere hospitaler i Danmark døjer med et alarmerende dårligt arbejdsmiljø.

Det psykiske arbejdsmiljø er så dårligt på 21 ud af de 27 offentlige sygehuse, som Arbejdstilsynet har vurderet siden begyndelsen af 2014, at de har fået en sur smiley. Det viser en optælling, som Fagbladet FOA har lavet.

Det er typisk for få ansatte til for mange opgaver, vrede patienter og utallige fejl på grund af travlhed, der har udløst de påbud, tilsynet har givet sygehusene.

»Det er beskæmmende, at vi har en sygehussektor, hvor så stor en andel af sygehusene har problemer, og det går også ud over patienterne,« siger arbejdsforsker med ekspertise i psykisk arbejdsmiljø Hans Hvenegaard til Fagbladet FOA.

Hos Danske Regioner erkender formand for Sundhedsudvalget Ulla Astman (S) over for fagbladet, at det er et alvorligt problem, og hun lover, at regionerne vil handle på baggrund af de kedelige tal.

Avisen.dk har samtidig kigget nærmere på et påbud, som Arbejdstilsynet har givet Region Nordjyllands akuttelefon. Her viser det sig, at sygeplejersker på akuttelefonen er så stressede, at de i nogle tilfælde besvimer på arbejde.

»Medarbejdere udtrykker i denne sammenhæng bekymring for aktuel udbrændthed i personalegruppen samt bekymring for både kollegers og egen ve og vel på kort og på langt sigt,« står der ifølge Avisen.dk i påbuddet.

Chefen for vagtcentralen, Jan Lindberg, ærgrer sig over Arbejdstilsynets påbud, men mener, at arbejdsmiljøet er blevet forbedret. Han henviser blandt andet til, at der er oprettet to nye stillinger.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.