Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Hvorfor bliver vi skilt?

Mange gør intet for at forhindre skilsmisse

Danskerne tyr sjældent til terapi, når der opstår problemer i parforholdet, og halvdelen af os gør intet for at forhindre en skilsmisse. Forskning viser, at et tidligt partjek kan forebygge bruddet.

Niels og Jette Blok reddede deres ægteskab ved at begynde i parterapi.
Niels og Jette Blok reddede deres ægteskab ved at begynde i parterapi.

Hvad kan du selv gøre for at passe på jeres relation?

Dét og lignende spørgsmål kan redde kriseramte parforhold fra skilsmisse, men ikke desto mindre er det de færreste af os, som søger hjælp til at få dem stillet, når der er knas i parforholdet.

Det viser en ny TNS Gallup-måling for Berlingske blandt 323 repræsentativt udvalgte personer, som er blevet skilt inden for de seneste ti år. Her svarer næsten halvdelen – 46 pct. – at de intet foretog sig for at forhindre en skilsmisse, mens 18 pct. gik i parterapi, og 19 pct. lod sig separere.

Og det er en skam, at vi kaster håndklædet i ringen uden kamp, for samtale kan forebygge skilsmisse, fortæller psykolog og ansvarlig for parterapi på Center for Familieudvikling Signe Steenberger.

Hun mener, at par ideelt set bør få hjælp til at kigge deres relation efter i sømmene, mens kærligheden stadig lever, og problemernes størrelse er overskuelige.

Det bekræfter forskningsprojektet Par-Tjek, som er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Center for Familieudvikling i København. En af forklaringerne på, at vi stadig bliver skilt i stor stil, er nemlig, at de fleste par ikke søger hjælp eller at de opsøger hjælpen for sent.

»Det hænger sammen med, at det ofte er en lang og dyr proces, og for manges vedkommende kan det stadig være et tabu at bede om hjælp, når det kommer til ens eget kærlighedsliv. Derfor tror jeg bestemt, at tilbud, som er tilgængelige og ikke koster en formue, er en måde at forebygge skilsmisser på,« siger Signe Steenberger.

Sammenlagt var 233 par med i forskningsprojektet, hvor halvdelen fik tilbudt et partjek årligt i to år, mens den anden halvdel fortsatte med deres samliv som hidtil.

Overordnet set rykkede parrene, som fik et partjek, sig signifikant på deres tilfredshed med parforholdet sammenlignet med parrene i kontrolgruppen, og hvert tredje parforhold havde det efterfølgende væsentligt bedre. I samme periode dalede tilfredsheden for flere af de par, som ikke fik et partjek.

»Det er helt naturligt, at tilfredsheden falder over tid, men vores forskning viser, at et tidligt partjek er både forebyggende og vedligeholdende. Langt flere danskere ville have gavn af at evaluere deres forhold tidligt frem for at vente ti år, hvor skaden kan være så stor, at det måske er for sent at genoprette glæden, tilliden og begæret,« siger Signe Steenberger.

​Vi mangler tid sammen

I al sin enkelhed består Par-Tjek af et spørgeskema, som identificerer parrets udfordringer og styrker. Derefter skal parret til to samtaler med en partjekvejleder, og for nogle par var det nok, mens andre blev henvist til en parterapeut med henblik på at starte et længere forløb.

Forskningsprojektet viste, at det typisk er tre ting, som folk slås med i deres parforhold: Manglende kvalitetstid med hinanden, problemer i sexlivet og stress.

Det billede genkender psykolog Heidi Agerkvist fra de par, hun arbejder med i sin praksis.

»Helt overordnet har vi travlt. Effektivisering og optimering er dryppet ned i parforholdet, og det er bare svært at have en tæt og tillidsfuld relation til én, man ikke tilbringer særlig meget tid med,« siger Heidi Agerkvist og slår sin pointe fast:

»Hvis parforholdet hele tiden kommer på sidstepladsen, visner det.«

Hun hører tit, at begge parter i parforholdet føler, at de har rakt hånden ud uden at blive mødt af deres partner.

»Jeg oplever altid, at parrene har kæmpet. Men måske har de ikke kæmpet sammen. Måske har de kæmpet hver for sig og forsøgt at signalere til den anden, at der foregår alt muligt inden i dem,« siger Heidi Agerkvist, som håber, at par lærer at etablere kontakten på ny:

»For det er ikke farligt i sig selv, at kontakten ryger. Men det er farligt, hvis man ikke får genskabt kontakten, og det gælder både i parforholdet og i familielivet.«

Hjælp kan aflæses på skilsmissetal

Flere af landets kommuner har opdaget, at borgere har gavn af at blive tilbudt hjælp, før samlivet går i hårdknude, og ifølge en DR-rundspørge tilbød hver fjerde kommune gratis parterapi i 2013.

Ringkøbing-Skjern Kommune startede i 2010 med at tilbyde dens borgere enten fem gratis parsamtaler hos en psykolog eller en plads på et såkaldt PREP-kursus, som oversat betyder Praktiske Redskaber til et Engageret Parforhold.

I tiltagets to første år faldt antallet af skilsmisser i kommunen med cirka ti om året, og således var der 90 skilsmisser i kommunen i 2011 og 83 skilsmisser i 2012. Kommunens forbedrede skilsmisserate vendte imidlertid, da det i 2013 blev muligt at lade sig skille med ét klik på nettet.

»Dét fik skilsmissetallet til at eksplodere, så vi måtte faktisk begynde forfra. I 2013 var der 110 skilsmisser, i 2014 var der 141, mens skilsmissetallet faldt til 121 i 2015, og nu er vi rigtig spændt på, hvad 16 viser,« siger Hanne Bruun Simonsen, som er sundhedsplejerske og koordinator på PREP-kurserne.

Ifølge hende benytter omkring 75 par sig årligt af at komme til psykolog på kommunens regning, mens omkring 30 par tager på et PREP-kursus, som strækker sig over tre møder.

Hanne Bruun Simonsen mener »helt sikkert«, at de fleste parforhold vil have gavn af redskaberne, og at man kan forhindre skilsmisser ved at stille værktøjskassen til rådighed:

»Det er problemer, som alle mennesker løber ind i, og det er bare ærgerligt, hvis det skal ødelægge en familie, når man faktisk kan få hjælp til at håndtere de ting, der kommer«.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.