Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mange flygtninge giver rekordomsætning i Dansk Flygtningehjælp

Det er på en trist baggrund, at Dansk Flygtningehjælp kan meddele, at de i 2016 omsætte for 2,9 milliarder.

Arkivfoto: Den største enkeltstående landeoperation er ifølge Dansk Flygtningehjælp Irak, hvor blandt andet den militære operation i Mosul alene har sendt næsten 500.000 mennesker på flugt.
Arkivfoto: Den største enkeltstående landeoperation er ifølge Dansk Flygtningehjælp Irak, hvor blandt andet den militære operation i Mosul alene har sendt næsten 500.000 mennesker på flugt.

Det er på en yderst trist baggrund, at Dansk Flygtningehjælp igen i år øger sin omsætning.

Det oplyser Danmarks største humanitære organisation i forbindelse med offentliggørelsen af sin årsrapport, som regnskabet for 2016 er en del af.

Regnskabet viser, at Dansk Flygtningehjælp sidste år havde den største omsætning nogensinde. Den lød på 2,9 milliarder kroner og skyldes rekordhøje flygtningetal på verdensplan.

Det er første gang, at organisationen har brugt mere end to milliarder kroner på det internationale hjælpearbejde.

Ifølge generalsekretær Andreas Kamm er der ikke noget, som Dansk Flygtningehjælp hellere vil være end unødvendig. Men desværre peger alt i retning af, at der er brug for organisationens hjælp i mange år endnu.

»Antallet af flygtninge og fordrevne er opadgående, og det er meget vanskeligt at se, at denne udvikling vil ændre sig,« siger han.

Samtidig opstår der hele tiden nye situationer, som Dansk Flygtningehjælp skal være klar til at respondere på.

Andreas Kamm peger eksempelvis på en lurende sultkatastrofe på tværs af Afrika og Yemen, hvor millioner af mennesker risikerer at dø af sult.

»Og så må vi samtidig ikke glemme verdens største flygtningekrise i Syrien, som stadig mangler løsninger, selv om den har bevæget sig ind i det syvende år,« tilføjer han.

Den største enkeltstående landeoperation er Irak, hvor blandt andet den militære operation i Mosul alene har sendt næsten 500.000 mennesker på flugt.

Desuden blev hjælpearbejdet i Grækenland udvidet markant i 2016 som følge af de mange flygtninge, der er strandet i landet.

Også arbejdet i Nigeria blev fordoblet i omfang som følge af kampene mellem Boko Haram og det nigerianske militær. Kampene har tvunget millioner på flugt.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.