Mange fædre får fødselsdepression

Op mod hver tiende spædbarnsfar bliver i tiden efter fødslen aggressiv eller indesluttet som følge af en fødselsdepression. Sundhedsplejersker i København screener alle fædre.

»Jeg følte, at jeg skulle leve op til nogle krav, som jeg egentlig ikke vidste, hvem stillede, eller hvad gik ud på,« fortæller 28-årige Mathias, der blev ramt af en fødselsdepression, da hans søn var et halvt år gammel.
»Jeg følte, at jeg skulle leve op til nogle krav, som jeg egentlig ikke vidste, hvem stillede, eller hvad gik ud på,« fortæller 28-årige Mathias, der blev ramt af en fødselsdepression, da hans søn var et halvt år gammel.

I den søde ventetid var det let nok at være kommende far. Selvfølgelig var der mange tanker om, hvordan det ville være at blive en lille familie og ikke længere to unge mennesker med frihed til at realisere sig selv i den store verden. Var der mon stadig plads til at være sig selv?

De spørgsmål optog den nu 28-årige Mathias, der bor på Nørrebro i København sammen med sin nu halvandet år gamle søn og drengens mor. Men han havde tillid til, at han ville blive en god far, og han var koncentreret om at støtte sin gravide kæreste.

»Det var jo hende, der var gravid, og det var hårdt for hende rent fysisk,« fortæller Mathias, der ønsker at optræde anonymt.

De første måneder med den lille familie gik rigtig fint. Men pludselig skete der noget inde i Mathias.

Han følte sig fanget. Forkert. Han havde netop afsluttet sin uddannelse, og hver gang han var derhjemme, tænkte han på alle de ting, som hans tidligere studiekammerater og venner lavede, mens han sad der. De tog på rejser. Eller engagerede sig i spændende arbejdsprojekter. Var han sammen med vennerne, følte han omvendt, at han burde være sammen med sin familie. Eller sikre sig, at han som nyuddannet fik et arbejde, og »blive til noget«. Eller sørge for andre praktiske ting for at være en god familiefar.

»Det kom som et lyn fra en klar himmel. Det var en form for klaustrofobi. Hvis jeg gjorde det, jeg gerne ville, følte jeg, at jeg skyldte på »kontoen« derhjemme. Det drejede sig ikke om en kamp imellem kønnene, imellem ude og hjemme, men jeg følte mig simpelthen splittet mellem flere lejre og roller. Jeg blev meget indadvendt, havde svært ved at tale med andre og ved at være mentalt til stede. Jeg kunne ikke tale om andre folks problemer. Jeg var bare meget ked af det,« forklarer Mathias, når han beskriver, hvordan hans fødselsdepression kom til udtryk.

Tåler ikke barnegråd

Mathias’ reaktion er langtfra ualmindelig. Ifølge en ny EU-rapport om mænds helbredsmæssige tilstand rammes syv-ti procent af alle nybagte fædre af en fødselsdepression. Det svarer til omtrent 4.500 mænd i Danmark. Til sammenligning rammes omtrent 12 procent af mødrene.

Netop den indesluttethed, Mathias oplevede, er karakteristisk for mændenes måde at reagere på. Det fortæller chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Aage Madsen, der også er formand for Selskab for Mænds Sundhed:

»De trækker sig fra deres nærmeste. De har hele tiden en tanke om, at hvis bare de kunne blive fri fra familien, så ville de få det meget bedre. De sidder foran computeren hele natten, tager på arbejde så meget som muligt og bliver væk hjemmefra,« siger han.

På arbejdet fungerer fædrene som regel fint. Det understreger, at lidelsen ligger i relationen mellem faderen og resten af familien.

»Mange af fædrene fortæller, at så snart de tager i dørhåndtaget derhjemme, så føler de, at de lukker op for én stor belastning,« siger chefpsykologen.

Hver tredje af de fødselsdeprimerede mænd reagerer ved at blive aggressive, og ligesom Svend Aage Madsen har oplevet det blandt tidligere udsendte soldater, reagerer de meget stærkt på barnegråd.

»De kan ikke holde den ud. De bliver vrede. I det hele taget har de svært ved at forholde sig til barnet,« fortæller han.

En fødselsdepression kan skade tilknytningen far og barn imellem. Studier viser også, at børn af forældre med fødselsdepression – fædre som mødre – på forskellige parametre skiller sig ud som lidt mere sårbare og udsatte på parametre som uddannelse og mental sundhed. Derfor har sundhedsplejen i Københavns Kommune i årevis screenet kvinder for fødselsdepressioner. I de seneste to år har også fædrene fået tilbud om at blive screenet, når sundhedsplejersken besøger familien to måneder efter fødslen, fortæller ledende sundhedsplejerske Anne Greiersen:

»Vi oplever, at mændene bliver rigtig glade for, at der kommer nogle og kigger dem i øjnene og spørger, hvordan de har det. At nogle interesserer sig for dem, for dem er der slet ikke nogen, der har spurgt til.«

Screeningen sker ved, at man udfylder et skema med forskellige spørgsmål, alt efter om man er far eller mor. For eksempel bliver mændene spurgt, om de har overvejet at gøre skade på dem selv. Lige så meget som at indfange depressionsramte, har skemaerne den præventive effekt, at forældrene nu får fokus på, hvordan de egentlig har det hver især.

»Det har de tit slet ikke snakket om, fordi de har været så fokuserede på dette her barn,« siger Anne Greiersen.

Da Mathias blev screenet, var der ingen tegn på fødselsdepression. Problemerne begyndte først, da sønnen var et halvt år gammel. Det sled på parforholdet, så Mathias og hans kæreste søgte hjælp i Familierådgivningen.

»Der udfyldte jeg det samme skema, og der scorede jeg så højt, at sundhedsplejersken sagde, at hun mente, at det var mig, hun skulle snakke med. Ikke os begge,« forklarer Mathias.

Mødre fylder på hjemmefronten

Anne Greiersens erfaring er, at mændene generelt føler, at de ikke slår til. At mange kvinder er så meget på banen, at mændene ikke føler, at der er plads til dem.

»Rigtig mange kvinder har sat sig meget ind i moderrollen og vil det rigtig godt. Men de fylder meget. Tingene skal gøres på en bestemt måde. Det er et bestemt sæt sokker, der hører til et bestemt sæt tøj. De kommer til at definere hjemmebanen meget,« siger hun.

Netop det at tage pladsen derhjemme mener mandeforsker fra Roskilde Universitet Kenneth Reinicke er en af den moderne mands store udfordringer. Så selv om fødselsdepressioner blandt mænd nok altid har forekommet, mener han, at problemet har været i stigning i de seneste årtier.

»Det at blive far har en helt anden karakter nu end tidligere. Før var manden forsørgeren. I dag er det legitimt for mænd at sige, at ligestillingsprojektet ikke kun handler om, at han skal aflevere penge og privilegier til kvinder. Det handler også om, at han kan blive en bedre far, og at han ikke vil snydes for et nært forhold til barnet,« forklarer han.

Den følelse genkender Mathias. Da han holdt en måneds barsel med sin da ni måneder gamle dreng, var det noget af det bedste, han endnu havde oplevet.

»Når jeg var sammen med han, vidste jeg, hvad jeg skulle. Det var nemt og sjovt. Jeg skulle ikke alt muligt andet,« fortæller han.

I dag har Mathias lettere ved at leve op til de forventninger, som han i virkeligheden selv stiller til, hvordan han skal være far.

»Nu er det blevet okay at sige: »Vil du ikke lade være at blande dig, for lige nu er det mig, der giver ham mad. Jeg har styr på det,« siger Mathias.Redaktionen kender Mathias’ fulde navn .

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.