Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Manden bag ordene »Ich bin ein Berliner« fylder 100 år

Manden bag ordene »Ich bin ein Berliner«, »Ask not what your country can do for you; ask what you can do for your country« og Cuba-krisen ville være fyldt hundrede år mandag. I årene efter John F. Kennedys død er der kommet mange overraskende sider frem om USAs præsident.

Arkivfoto. Manden bag ordene »Ich bin ein Berliner«, »Ask not what your country can do for you; ask what you can do for your country« og Cuba-krisen ville være fyldt hundrede år i dag.
Arkivfoto. Manden bag ordene »Ich bin ein Berliner«, »Ask not what your country can do for you; ask what you can do for your country« og Cuba-krisen ville være fyldt hundrede år i dag.

Lad os begynde med den danske forbindelse: John F. Kennedy havde i sine unge år en dansk kæreste, Inga Arvad, som blev kåret som Miss Danmark i 1931 og senere kom til at skrive for Washington Times-Herald. Her kunne hun 27. november 1941 introducere sine læsere for John Kennedy, hvor hun skrev: »Han hader kun ét emne – ham selv. Han er den bedste lytter, jeg er løbet ind i mellem Haparanda og Yokohama. Ældre, erfarne mænd kan lide at høre hans synspunkter, som er kloge og forbløffende objektive for så ung en mand.«

De to indledte et forhold, men Kennedys far var imod alliancen, og der begyndte at versere rygter om, at Inga Arvad var spion for nazisterne, fordi hun i 1930erne havde interviewet Adolf Hitler og flere andre højtstående nazister.

Caspar Phillipson, som spillede præsidenten i den amerikanske film »Jackie«, siger: »Der er flere, der mener, at Inga var den eneste kvinde, han rigtigt elskede. Men det var Jackie, der blev gift med ham, for hun var af den rette familie, og hun var katolsk ligesom Kennedyerne. Men dengang vidste kun nogle få journalister, at han konstant var sin kone utro. For eksempel når Jackie var ude at rejse, badede Kennedy nøgen i Det Hvide Hus’ pool sammen med sine to sekretærer.«

Caspar Phillipson er i Berlin for at optræde med nogle af Kennedys taler på bl.a. museet The Kennedys i anledning af præsidentens hundredeårsfødselsdag.

Anders Agner Pedersen, redaktør på Kongressen.com, et netsite om amerikansk politik, holder foredrag sammen med Casper Phillipson, og han siger om Kennedy, at han er blevet et ikon både på grund af den måde, han levede, og den måde han døde.

»Der var noget storslået over ham, og han holdt nogle fantastiske taler. Og det kæmpe forbrug af kvinder – det havde han lært af sin far, Joe. Det var helt i orden, for han havde jo siddet med ved middagsbordet, når Joe inviterede en af sine elskerinder med til middag, mens konen sad nede i den anden ende. Der findes for eksempel et ret ukendt klip fra ’58, hvor JFK er forlover til sin yngste bror Teds bryllup og holder en tale om, at bare rolig, brormand, livet slutter ikke, bare fordi man er gift.«

Men mest bemærkelsesværdigt er det i­følge Anders Agner Pedersen, at USAs 35. præsident faktisk slet ikke drømte om den magtfulde post. Det var først, da familiens politiske håb, Joe Jr., omkom under Anden Verdenskrig, at John F. Kennedy blev kørt i stilling.

»Han havde ellers debuteret som forfatter, da han var 23 år med bogen »Why England slept«, og drømte om at blive journalist. Han elskede gode historier og var ikke specielt interesseret i politik eller god til at holde taler. Men det kom han jo efter,« siger han.

Spørger man Caspar Phillipson, hvad der overraskede ham mest, da han researchede til rollen som JFK, svarer han: »Han talte aldrig om sin mor. Aldrig. Jeg tror, han hadede hende. Og så mente han, at han fik migræne, hvis han ikke nærmest erobrede en kvinde om dagen. Jeg har undret mig over, at han på den ene side var et varmt familiemenneske, og på den anden side var iskold i forhold til at være sin kone utro.«

Tarm- og rygproblemer

Den smukke, unge og altid solbrændte præsident var faktisk så syg af bl.a. tarmproblemer og den såkaldte Addison’s sygdom, at han helt sikkert ikke ville have levet til at holde sin hundredeårsfødselsdag.

Han tog daglige doser af steroider, binyrebarkhormoner og amfetamin, og hvis den amerikanske offentlighed havde vidst, hvor syg, han egentlig var, var han ifølge Casper Phillipson nok aldrig blevet præsident.

Men hvis vi nu forestiller os, at han havde levet til at kunne fejre sin hundredeårsdag i dag, hvad ville han så have sagt om den nuværende regering i USA?

»Den tale, han var på vej til at holde, da han blev skudt – jamen, det er, som om han taler til os med 55 års forsinkelse,« siger Caspar Phillipson.

»I talen siger han, at det er ekstremt vigtigt, at et lands lederskab er styret af lærdom og mådehold, og at man ikke skal være til fals for populisme. Og at vi skal vare os for misinformation – han bruger selvfølgelig ikke ordet »fake news«, men taler om forkerte antagelser. Og det er jo stik modsat den ledelse, der er i USA i dag.«

Ifølge en undersøgelse fra University of Chicago var 53 pct. af amerikanerne rørt til tårer i løbet af de fire dage, der gik mellem JFKs død og begravelse. Det svarede til 90 millioner mennesker.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.