Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mandag morgen kom politiet forbi med en besked til familien Hedegård: Tag flaget ned, eller betal 2.500 kroner

Flere havde indgivet politianmeldelser af, at en familie nær Kolding havde hængt et amerikansk flag op. Det var en hyldest til amerikanerkulturen i Danmark, siger familien.

Arkiv: Det er ikke tilladt at flage med det amerikanske flag i Danmark, medmindre du har særlig tilladelse. Det står i en fortsat gældende bekendtgørelse fra 1915.
Arkiv: Det er ikke tilladt at flage med det amerikanske flag i Danmark, medmindre du har særlig tilladelse. Det står i en fortsat gældende bekendtgørelse fra 1915.

En bekendtgørelse fra år 1915 har ramt en familie i den lille by Nr. Bjert nær Kolding.

Mandag morgen klokken 7:15 troppede to politibetjente op med en besked til Familien Hedegård: Tag det amerikanske flag ned. Ellers koster det en bøde på 2500 kroner.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Det amerikanske flag har hængt i familiens flagstang i den seneste måned. Men det er forbudt. En bekendtgørelse fra 1915 fastslår således, at det er forbudt at flage med udenlandske flag.

Det har ikke været i alles smag, at familien har villet hylde »amerikanerkulturen i Danmark«, som Rikke Hedegård siger det. Politiet har fået flere anmeldelser, og familien har fra naboer hørt, at nogle har været provokerede af flaget.

»Jeg tænker, at hvis nogle var så provokerede, hvorfor er der så aldrig nogen, der er holdt ind og har nævnt det? Vi går udenfor næsten hele dagen, så hold da lige ind og hør, hvad historien er i stedet for at tage det som en provokation,« siger Rikke Hedegård til Jydske Vestkysten.

»Vi hængte flaget op for at hylde hele den kultur, vi føler, vi er en del af. Amerikanerkulturen i Danmark.«

Men hvad er det egentlig for en regel, der har ramt en familie i Nr. Bjert?

En bekendtgørelse fra 1915, underskrevet af daværende justitsminister og konseilspræsident (fra 1918 kaldet statsminister) Carl Theodor Zahle, fastslår, at det er ulovligt af flage med udenlandske flag.

»I tilslutning til de gældende Bestemmelser, jfr. kgl. Resolution af 7de Juli 1854, bekendtgjort ved Justitsministeriets Cirkulære af 2den August 1854, forbydes det her i Landet af hejse andet Flag end Dannebrog , ligesom det forbydes under aaben Himmel, samt i Gæstgiverier, Beværtninger og andre offentligt tilgængelige Lokaler at benytte Krifsførende Magters Flag, være sig til Udsmykning eller paa anden Maade,« lyder det i den mere end hundrede år gamle bekendtgørelse.

Der er dog en række undtagelser. Først og fremmest er det sådan, at forbuddet ikke omfatter fremmede staters gesandter, konsuler og vicekonsuler, lyder det på justitsministeriets hjemmeside.

»Endvidere omfatter forbuddet ikke personer, der har fået tilladelse til at hejse en fremmed stats flag.«

Det er samtidig tilladt at flage med det grønlandske flag, det færøske flag, samt de finske, islandske, norske og svenske flag uden særlig tilladelse. Det gælder også FN-flaget og EU-flaget. Og så må du også gerne hejse et sørøverflag, hvis du nu skulle være pirat, eller et flag fra et firma i din have - det krænker nemlig ikke Dannebrog eller Danmarks suverænitet.

Men du må altså ikke flage med Stars and Stripes, medmindre du har fået særlig tilladelse. Og det havde familien i Nr. Bjert ikke.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.