Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mand ville forsvare sig mod kriminelle med pumpgun

En mand fra Nysted er onsdag blevet fængslet i foreløbig to uger for at have en pumpgun i hjemmet.

Forklaringen faldt onsdag ved Retten i Nykøbing Falster, hvor manden blev fremstillet i grundlovsforhør for overtrædelse af våbenloven. Et retsmøde, der mundede ud i, at manden blev varetægtsfængslet i foreløbig to uger.
Forklaringen faldt onsdag ved Retten i Nykøbing Falster, hvor manden blev fremstillet i grundlovsforhør for overtrædelse af våbenloven. Et retsmøde, der mundede ud i, at manden blev varetægtsfængslet i foreløbig to uger.

En mand fra Nysted på Lolland havde ifølge sin egen forklaring anskaffet sig en såkaldt pumpgun med tilhørende ammunition for at kunne forsvare sig mod personer i det kriminelle miljø.

Forklaringen faldt onsdag ved Retten i Nykøbing Falster, hvor manden blev fremstillet i grundlovsforhør for overtrædelse af våbenloven. Et retsmøde, der mundede ud i, at manden blev varetægtsfængslet i foreløbig to uger.

En pumpgun er et gevær, som med en enkelt bevægelse af et greb fortil kan genlades. Og den slags må man ikke have liggende uden tilladelse.

»Han nægter sig skyldig, men han har erkendt de faktiske forhold i sagen. Han siger, at han har anskaffet sig våbnet, fordi nogen har villet have ham til at blive en del af en kriminel forening«, fortæller anklagerfuldmægtig Anders Lunde Kjeldsen.

I Retten forklarede manden ifølge den anklagerfuldmægtige, at han mødte de personer, som ville have ham ind i det kriminelle miljø, på et tidspunkt hvor han han sad i fængsel.

Våbnet skulle angiveligt bruges til at forsvare sig mod personer, som ville ham ondt.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har rejst sigtelse efter straffelovens paragraf 192 a. Den handler om overtrædelse af våbenloven under særligt skærpende omstændigheder.

Manden blev anholdt tirsdag i sit hjem i Nysted. Her fandt politiet både våben og ammunition.

Skulle sigtelsen mod manden vise sig at holde, så står han til en straf på mindst to års ubetinget fængsel. Det er nemlig straffen for overtrædelse af paragraf 192 a.

Manden, der er i 30'erne, har valgt at kære byrettens kendelse om varetægtsfængsling til Østre Landsret.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.