Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mand undgår fængsling for at have pistol i Dragør

Beboer i hus havde efterladt pistol. Selv havde han glemt alt om den, fortæller 39-årig mand i Dommervagten.

En mand i Dragør affyrede en pistol, som en tidligere beboer efterlod, mod en træstub, har han forklaret i Dommervagten (arkivfoto). Free/Colourbox
En mand i Dragør affyrede en pistol, som en tidligere beboer efterlod, mod en træstub, har han forklaret i Dommervagten (arkivfoto). Free/Colourbox

En mand fra Dragør havde simpelthen glemt alt om, at der lå en ladt pistol i hans værksted.

Det har han forklaret onsdag i et grundlovsforhør i København. Sagen viser, at besiddelse af et skydevåben ikke automatisk fører til varetægtsfængsling.

Der var sat et magasin med otte patroner i pistolen. Tirsdag eftermiddag fandt betjente våbnet i en kasse i værkstedet hjemme hos manden. Desuden beslaglagde politiet 90 patroner.

I grundlovsforhøret mente anklageren, at der var grundlag for at varetægtsfængsle den 39-årige mand, men dommeren havde en anden opfattelse.

Hun løslod ham, da han havde forklaret sig.

Manden fortalte, at han havde opdaget pistolen, da han flyttede ind på adressen for tre år siden.

Den tidligere beboer havde efterladt et større roderi - og altså også våbnet.

Kun en enkelt gang har den 39-årige haft det fremme. Ved den lejlighed skød han mod en træstub, fortalte han.

Politiet har rejst sigtelse efter en bestemmelse i straffeloven, der som udgangspunkt giver en straf på fængsel i et år.

Når efterforskningen er slut, skal jurister i anklagemyndigheden afgøre, hvilken tiltale sagen skal munde ud i. Og det sidste ord får retsvæsenet.

Men foreløbig er der altså ifølge dommeren ikke grund til, at den 39-årige skal være varetægtsfængslet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.