Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mand såret af politiskud sigtes for vold mod tjenestemand

Fredag aften blev en mand såret af skud i København. Lørdag kræves han fængslet i et grundlovsforhør.

København. En mand, der fredag aften blev skudt af Københavns Politi, bliver lørdag fremstillet i et grundlovsforhør.

Her vil sigtelsen lyde på vold mod tjenestemand.

Det oplyser Københavns Politis centrale efterforskningsleder Kenneth Jensen.

Manden blev såret ved skudepisoden, og hans tilstand er foreløbig ukendt. Ifølge Ekstra Bladet er manden tilsyneladende blevet ramt i låret. Han bliver derfor fremstillet in absentia - altså uden selv at møde op.

Politibetjentene ved episoden meddelte fredag klokken 17.36 via alarmcentralen, at de havde afgivet skud ved H.C. Andersens Boulevard og Stormgade i det centrale København.

Det oplyste Peter Dahl, der er ledende politikommissær ved Københavns Politi fredag aften på et pressemøde.

Ifølge politiet trak manden et skydevåben, hvorefter politiet trak våben og skød. Der blev affyret flere skud.

Det er usikkert, hvad der gik forud for episoden, hvor manden blev skudt.

Politiet understreger, at der tilsyneladende kun var denne ene mand, og at der ikke ser ud til at være tale om noget terrorrelateret.

Efterforskningslederen kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere om episoden og den sårede mand. Det er eksempelvis ikke muligt at få oplyst, hvor gammel manden er.

Det er endnu uvist, hvornår på dagen grundlovsforhøret bliver holdt, og om der vil være lukkede døre. Hvis der er lukkede døre, betyder det, at sigtelsen offentliggøres, men forklaringen holdes hemmelig.

Som altid, når politiet bruger tjenestevåbnene, bliver skudepisoden nu undersøgt af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP). Efterforskerne skal til bunds i, hvad der er gået forud for episoden.

Et større område af H.C. Andersens Boulevard er derfor spærret fredag aften, så politiklagemyndigheden kan undersøge området. TV2 skriver 23.10, at en stor del af afspærringen er fjernet igen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.