Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mand mistede finger i groft røveri midt i et vejkryds

Politiet efterlyser tirsdag vidner til et groft røveri i Brøndby, som skete 4. maj midt på eftermiddagen.

En mand mistede torsdag et stykke af sin finger, efter at han blev udsat for et groft røveri i Brøndby.
En mand mistede torsdag et stykke af sin finger, efter at han blev udsat for et groft røveri i Brøndby.

En mand mistede torsdag et stykke af sin finger, efter at han blev udsat for et groft røveri i Brøndby.

Det oplyser politikommissær Ole Nielsen fra Københavns Vestegns Politi.

Røveriet skete cirka klokken 14.20. Manden, der er udlænding, sad på passagersædet af en hvid Nissan Qashqai.

I krydset ved Mosebjergvej og Venusstien holder bilen for rødt, da to mænd sætter sig ind på bagsædet og truer den udenlandske mand med pistol og et slagvåben.

»Manden giver dem modstand, og det ender med et slagsmål. Det er lidt usikkert, hvad der helt nøjagtigt skete, men vi tror, at mandens finger sad i klemme i bildøren, da den blev smækket.«

»Det er ret voldsomt, for han blev også kørt over af bilen,« siger Ole Nielsen.

Føreren af Nissan-bilens rolle er lidt usikker. Men politiet vil gerne tale med ham.

»Føreren og den forurettede kender hinanden. De skulle ud og lave en eller anden form for forretning, og det har næppe været tilfældigt, at de to satte sig ind i netop denne bil,« siger politikommissæren.

Politiet vil desuden meget gerne tale med føreren af en mindre hvid varevogn, som ifølge ofret kan have set noget. Den ene af gerningsmændene truede angiveligt føreren af den hvide varevogn til at køre videre.

Efter røveriet flygtede de to overfaldsmænd og føreren af Nissan-bilen fra stedet.

Ofret blev frarøvet et stort pengebeløb.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man ringe til Københavns Vestegns Politi på telefon 114.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.