Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mand idømt syv år for fem voldtægter af ekskæreste

En 36-årig mand er idømt syv års fængsel for fem voldtægter af sin ekskæreste. Han overvejer, om han vil anke.

En 36-årig mand er idømt syv års fængsel for fem voldtægter begået mod hans ekskæreste. Modelfoto. Scanpix/Jeppe Bøje Nielsen
En 36-årig mand er idømt syv års fængsel for fem voldtægter begået mod hans ekskæreste. Modelfoto. Scanpix/Jeppe Bøje Nielsen

Det var en regulær rædselsnat i april i fjor, som efter alt at dømme fik bægeret til at løbe over for en kvinde fra Odsherred.

Først blev hun voldtaget, og efterfølgende blev hun holdt fanget i ekskærestens lejlighed. Her truede han blandt andet med at slå hendes børn ihjel.

Sagen udløste onsdag en dom på syv års fængsel til den 36-årige gerningsmand.

Først morgenen efter voldtægten og truslerne fik kvinden lov til at gå. Og det gjorde hun. Hun gik til politiet. For det var ikke første gang, at hun var blevet voldtaget af manden.

Manden blev efterfølgende anholdt, og anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi valgte at rejse tiltale for fem tilfælde af voldtægt. Og det blev han altså dømt for onsdag.

Retten i Holbæk vurderede, at der i ét af tilfældene var tale om en voldtægt begået under særligt skærpende omstændigheder. Samlet set nåede dommere og nævninger altså frem til en straf på syv års fængsel.

Den dømte mand overvejer, om han vil anke dommen til landsretten. I den forbindelse bad mandens forsvarer byretten om at forlænge det navneforbud, som manden indtil dommen har været beskyttet af.

Det valgte byretten dog at afvise, men forsvareren overvejer, om spørgsmålet om navneforbud skal indbringes for Østre Landsret.

Overgrebene mod kvinden er foregået i en periode fra slutningen af 2015 og frem til april sidste år.

I løbet af den periode havde kvinden fundet en ny kæreste. Og gerningsmanden har under en gåtur truet kvinden med, at han ville slå den nye kærestes børn ihjel, hvis ikke hun droppede ham.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.