Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mand i livsfare efter groft overfald i Rødovre

Fire mænd blev mandag overfaldet i industrikvarter af mindst tre andre. Politiet kan ikke sige noget om motiv.

En mand er mandag aften i livsfare, efter at han og tre andre blev overfaldet på Korsdalsvej i Rødovre af mindst tre mænd.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi.

»Mindst tre mænd kommer kørende til stedet og overfalder de fire andre,« fortæller vagtchef Thomas Christensen fra Københavns Vestegns Politi.

Det ene offer var så medtaget, at han fik hjertemassage på stedet og blev kørt til Rigshospitalets Traumecenter med alvorlige skader i hovedet. Han er mandag aften fortsat i livsfare.

De tre andre ofre er bragt til andre sygehuse til behandling.

Politiet kan kort før klokken 21 ikke sige, om der er brugt våben ved overfaldet.

»Der er muligvis brugt slagvåben, men der er hverken brugt knive eller skydevåben«, siger Thomas Christensen.

Han kan ikke sige noget om motivet. Intet tyder på, at der skulle være tale om et bandeopgør eller røveri.

Overfaldet skete i et industrikvarter med flere mindre virksomheder. Blandt andet ligger der to autoværksteder lige i nærheden.

»Vi ved, at de forurettede har tilhørsforhold til det ene autoværksted, men vi ved ikke, om det har noget med overfaldet at gøre«, siger vagtchefen.

De mindst tre gerningsmand var iført maskering og hætter.

Politiet vil meget gerne høre fra personer, som måtte have bemærket mistænkelige personer eller noget usædvanligt som en bil der kørte særlig stærkt, omkring Korsdalsvej ved 17.40-tiden mandag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.