Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mand i livsfare - blev ramt af flere skud i sin lejlighed

Natten til mandag blev en ung mand skudt flere gange, da han opholdt sig i sin lejlighed i Næstved.

.
.

En 25-årig mand er i kritisk tilstand, efter at han natten til mandag blev ramt af flere skud i sin lejlighed i Næstved.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der fik anmeldelsen om skyderiet klokken 03.48.

»Han er ramt af flere skud, og hans tilstand er kritisk. Han er ved at blive opereret lige nu,« siger politikommissær Ove Groth mandag formiddag.

Politiets foreløbige undersøgelser viser, at mindst to gerningsmænd trængte ind i lejligheden på Østre Ringvej og affyrede skud mod beboeren.

Efterforskerne er mandag formiddag i gang med at afhøre to personer i sagen. De blev pågrebet i nærheden af lejligheden efter skyderiet, men ifølge Ove Groth er de ikke mistænkt for at have skudt.

Dermed leder politiet fortsat efter mindst to personer, som skal have opholdt sig i lejligheden og affyret våbnet.

Motivet til angrebet er endnu ikke kendt, og politiet hører gerne fra folk, der kan havde oplysninger i sagen.

»Vi er selv ude og opsøge vidner nu,« siger Ove Groth.

Politikommissæren har ikke umiddelbart flere oplysninger om den 25-årige.

Blandt andet derfor er det ifølge ham også for tidligt at sige, om forbrydelsen har forbindelse til den igangværende bandekonflikt.

Både København, Sydsjælland og den københavnske vestegn har i løbet af de seneste måneder været plaget af bandeskyderier. I løbet af de seneste par uger har det kostet tre unge mænd livet i København.

Flere medier skrev dog søndag, at der nu skal være indgået en foreløbig våbenhvile mellem banderne i hovedstaden. Banderne har angiveligt lovet hinanden, at de vil lade våbnene blive hjemme i foreløbigt en måned.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.