Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mand holdt fast i snor og blev slæbt efter båd i timevis

En bekymret søn ringede til kystredningen for at hjælpe sin far, som var faldet over bord i Ringkøbing Fjord.

Aarhus Universitetshospital, Skejby
Aarhus Universitetshospital, Skejby

Natten til lørdag blev en mand slæbt efter sin båd i flere timer, da han holdt fast i en snor efter at være faldet over bord i Ringkøbing Fjord i Vestjylland.

Han er okay, men var meget afkræftet efter at have brugt alle sine kræfter på at holde fast. Det fortæller Per Jensen, der er vagthavende redningsmand ved Hvide Sande Redningsstation.

»Vi får en melding fra hans søn klokken 01.30 om, at faren er faldet over bord. Men han har nået at gribe fat i en snor, så han bliver slæbt efter båden. Men den sejlede jo bare videre.«

»Først da båden går på grund i et lavvandet område i Ringkøbing Fjord, kan han bjærge sig selv op. Så får han ringet til sin søn og siger, at han skal have noget hjælp,« siger redningsmanden.

Med redningsbåde og en helikopter søgte et redningsteam efter manden, for de havde ikke fået nogle oplysninger om, hvor han nøjagtigt befandt sig henne.

»Han blev set af helikopteren fra luften, men det var en redningsbåd, som evakuerede ham,« siger Per Jensen.

Herefter blev han fløjet med helikopter til hospitalet i Skejby, hvor han blev undersøgt. Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange timer manden blev slæbt efter sin båd.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.