Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mand har forskanset sig med familie på udrejsecenter

Politiet er onsdag eftermiddag til stede ved Udrejsecenter Sjælsmark, oplyser pressekonsulent.

Under en politiforretning i Københavns Lufthavn er der fremsat trusler mod fly fra selskabet Atlasglobal.
Under en politiforretning i Københavns Lufthavn er der fremsat trusler mod fly fra selskabet Atlasglobal.

Politiet er onsdag aften til stede ved Udrejsecenter Sjælsmark i Nordsjælland, hvor der er en større politiaktion i gang.

Ifølge Nordsjællands Politi har en mand forskanset sig på et værelse med sin familie. Familien består af mandens hustru samt to af hans børn, oplyser politiet.

Der er tale om en iransk mand, som politiet har kontakt til.

»Der er en dialog i gang med manden med henblik på at finde en løsning på situationen,« skriver politiet i en meddelelse kort efter klokken 18.

Pressekonsulent Henriette Døssing oplyser, at politiet har været til stede ved centret siden formiddagen. Der er i løbet af dagen ankommet folk, der står for dialogen.

»Vi har sørget for at få dem ud, som er bedst til den slags,« siger hun.

Hun bekræfter også, at der er kørt ambulancer til stedet, men ingen meldes at være kommet til skade.

»Det er en del af en standardprocedure. Man vurderer, hvad der er brug for, og som en del af proceduren er der kørt ambulancer ud,« siger Henriette Døssing.

Politiet ønsker ikke at oplyse alder på manden, hustruen eller de to børn. Manden har flere børn, men der er ingen informationer om de andre børn.

Betjente blev kaldt til stedet tidligere på dagen, men det er generelt sparsomt med oplysninger om situationen, der har varet i adskillige timer.

På udrejsecentrets hjemmeside bekræfter man, at politiet er til stede på grund af "en hændelse".

» Der er tale om en hændelse internt på centret, som ikke forventes at få betydning for de omkringboende. Der vil dog kunne ses ekstra politi i området,« står der i pressemeddelelsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.