Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mand frifundet for voldtægt og mishandling i campingvogn

Landsretten idømmer mand fire måneder for vold i stedet for tre et halvt år for voldtægt og frihedsberøvelse.

København: Østre Landsret afgjorde onsdag eftermiddag, at en 34-årig mand får fire måneders fængsel for vold mod sin kæreste.

Det viste sig at være en god idé, at den 34-årige havde anket dommen fra Retten i Lolland Falster.

Der blev han idømt tre år og seks måneder for at have frihedsberøvet sin kæreste og hendes to børn samt for voldtægt og misbrug af kæresten.

Gerningsmandens advokat, Kristian Mølgaard, mener ikke, at der har været tale om nogen af delene, og er derfor meget glad for udfaldet i sagen.

- Jeg er tilfreds med dommen. Vores synspunkt er nemlig, at hvis der har været vold, så har det været enkelte tilfælde, siger han.

I Retten i Lolland Faster blev han dømt for mishandling af den lille familie siden foråret 2013, hvor parret og børnene på dengang 10 og 12 år boede sammen i en lejlighed i Sakskøbing på Lolland.

Han blev også dømt for frihedsberøvelse af dem alle tre, da de boede i en campingvogn i københavnsområdet.

Han var ud over frihedsberøvelse tiltalt for at give kvinden systematisk tæsk og udsætte hende for voldtægt. Hun berettede i byretten om, hvordan hun i timevis blev banket af manden.

Gerningsmanden selv har nægtet sig skyldig fra starten. Derfor besluttede han også at anke dommen, der blev afsagt i efteråret 2015.

Han har derimod fortalt, at der ikke var tale om mishandling og vold, men derimod hård sex, som hun deltog i frivilligt.

I byretten beskrev han desuden, hvordan parret ofte røg hash sammen og tog en del kokain, også når de to børn var til stede.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.