Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mand får syv års fængsel for vold og otte voldtægter

En 38-årig bandt sin kæreste i fem timer og voldtog hende med trusler om, at Peter Lundin var hans bedste ven.

En 38-årig mand er ved Retten i Næstved blevet idømt syv års fængsel for otte voldtægter og omfattende vold mod sin daværende kæreste.

Det skriver retten på sin hjemmeside.

Brian Strikkertsen Christensen var tiltalt for i alt ti voldtægter, men nævningetinget frifandt ham for to af dem, da det ikke var sikkert, at han var klar over, at samlejerne fandt sted mod hendes vilje.

Voldtægterne og volden stod på fra december 2016 til august 2017 i både hans og hendes hjem samt i hans lastbil.

Ved en af voldtægterne bandt han kæresten til sin seng. Gennem fem timer voldtog han hende flere gange, ligesom han gav hende flere slag på kroppen og i hovedet.

For at hun ikke skulle skrige, stoppede han en rød plastikkugle i munden på hende.

Undervejs førte han en køkkenkniv op langs hendes inderlår, mens han truende udtalte: "er du klar over, at Peter Lundin er min bedste ven", fremgår det af anklageskriftet.

Peter Lundin blev i 2001 idømt livsvarigt fængsel for drabet på sin kæreste og hendes to små drenge.

Foruden de otte voldtægter blev den 38-årige dømt for 16 tilfælde af vold og for to tilfælde af vidnetrusler mod sin daværende kæreste. Han blev også dømt for et tilfælde af vold mod hendes 14-årige søn.

Manden har under hele sagen nægtet sig skyldig.

Ifølge hans forsvarer er han overbevist om, at ekskæresten er skuffet over, at de ikke kunne få forholdet til at fungere, og derfor har fundet på anklagerne mod ham, oplyser TV Øst.

Fotografier af og lægerklæringer om blå mærker og pletter efter afrevne hårtotter samt kvindens og hendes søns forklaringer overbeviste dog retten om hans skyld i langt de fleste forhold.

Ud over de syv års fængsel blev Brian Strikkertsen Christensen dømt til at betale sin ekskæreste 125.000 kroner i tortgodtgørelse.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.