Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mand får 30 dages fængsel for at filme tissende kvinder med kamera skjult i øldåse

Den tyske mand, der blev anholdt på Roskilde Festival, får 30 dages fængsel for at have filmet op mod 60 tissende kvinder med et kamera, som han havde skjult i en øldåse.

Flere videor af piger, der sidder på hug og tisser på Roskilde Festival, dukkede sidste år (2016) op på forskellige pornosites. Nu har politiet anholdt en mand, der var i besiddelse af fire timers optagelser af kvinder, som tissede.
Flere videor af piger, der sidder på hug og tisser på Roskilde Festival, dukkede sidste år (2016) op på forskellige pornosites. Nu har politiet anholdt en mand, der var i besiddelse af fire timers optagelser af kvinder, som tissede.

En 49-årig tysk mand straffes ifølge Ritzau med fængsel i 30 dage ved Retten i Roskilde for at have filmet op mod 60 kvinder blev mod deres vilje, mens de tissede ved et hegn på Roskilde Festival. Manden blev tidligere i år anholdt for krænkelsen på festivalen. Retten har lagt væk på, at manden vidste, at pigerne ikke havde givet deres samtykke.

Onsdag sad manden på anklagebænken og indrømmede, at han havde filmet kvinderne, men kom ikke med en fuld tilståelse, hvilket fik forsvareren til at nedlægge en påstand om frifindelse.

»Der er tale om et offentligt rum, hvor der næsten er tale om et samtykke til, at andre kan se, hvad der foregår. Samtidig må tiltalte have været relativt tæt på, og alligevel bliver kvinderne siddende uden at foretage sig noget. En del af dem sidder endda og smiler,« sagde hans forsvarer, Mads Lyshøj Ulrikkeholm, i sin procedure.

Det var den 26. juni, at politiet på Roskilde Festival lagde mærke til, at manden lurede på de tissende kvinder. Ifølge TV2 Lorry anholdt politiet manden, og det viste sig, at han havde installeret et kamera i en halvliters øldåse. Dåsen var lavet således, at der kunne være væske i toppen af dåsen, så han kunne drikke, mens han filmede.

Politiets undersøgelser viste, at manden var i besiddelse af i alt 11 forskellige videoklip af tissende kvinder.

Ifølge TV2 Lorry forklarer manden, at han kunne godt kunne lide at se på kvinderne, fordi de var glade og pjattede, imens de tissede. Manden, som er tysk statsborger og bor i Tyskland, er også blevet tilbudt at tjene penge på at filme kvinderne. Den tiltalte har forklaret, at han følte sig skamfuld, da han filmede kvinderne, skriver mediet.

Det er ikke første gang, at kvinder er blevet filmet mens de tissede på festival. Tidligere har Ekstra Bladet kunne beskrive, at flere danske kvinder er blevet lagt op på en række pornosider, hvor man kan genkende deres ansigter og se deres underliv, som der zoomes ind på.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.