Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mand er ramt af skud i benet i muligt bandeopgør

Flere mænd tvang sig i nat adgang til en lejlighed i Nykøbing Falster og skød en mand flere gange i benet.

En mand er natten til onsdag blevet skudt i benet i en lejlighed i Nykøbing Falster.

Manden er uden for livsfare, men blev under bevogtning kørt til sygehuset, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Noget tyder på, at skuddene er banderelateret.

- Vi er talstærkt til stede i området, og vi skal bruge de kommende timer til tekniske undersøgelser samt afhøringer af vidner, siger politiinspektør Kim Kliver i en pressemeddelelse.

Skudepisoden skete i en lejlighed på Løyesvej. Der er ingen oplysninger om offerets alder.

Manden blev ramt af to eller tre skud i benet, efter at flere mænd trængte ind i boligen.

- De foreløbige undersøgelser peger på, at to-tre mænd tiltvang sig adgang og affyrede skuddene. De stak af fra stedet til fods i retning mod banegården.

- Politiets indledende efterforskning peger på, at der kan være tale om en banderelateret skudepisode, skriver politiet.

Personer, der kan ligge inde med oplysninger af interesse for sagen, opfordres til at kontakte politiet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.