Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mand er død efter skudepisode i sommerhus

42-årig har mistet livet i opgør i det kriminelle miljø. Han blev fundet søndag nær Veddinge Bakker.

Roskilde. En mand, der søndag blev fundet skudt i et fritidshus i Odsherred, er død, oplyser politiet mandag.

Tilsyneladende er der tale om et drab begået i det kriminelle miljø i området, lyder det fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 42-årige mand blev fundet søndag af en kvinde. Han var i kritisk tilstand, fortalte politiet.

Formentlig var han blevet skudt lørdag aften.

Det var søndag omkring middagstid, at kvinden fandt den hårdt kvæstede mand i et fritidshus på Pilebakken i et sommerhusområde ved Veddinge Bakker.

Politiet har efterlyst eventuelle vidner eller andre, der har oplysninger om sagen.

Mandag appellerer politiet om hjælp til opklaringen af forbrydelsen.

- I en sag af denne alvorlige karakter er ingen henvendelse for lille. Vi vil meget gerne høre fra alle, der har set et eller andet i området, lyder det i en pressemeddelelse.

Såfremt nogen har set biler eller personer i området, vil politiets efterforskere gerne høre om det.

Motivet kan politiet mandag ikke udtale sig om endnu, lyder det.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.