Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mand dømt for voldtægt mod prostitueret - blev fanget på video

En mand er fredag idømt to og et halvt års fængsel for en voldtægt, der blev fanget af overvågningskamera.

Voldtægten skete i Kødbyen i København. Arkivfoto.
Voldtægten skete i Kødbyen i København. Arkivfoto.

En tidlig lørdag morgen i februar aftalte en mand med en prostitueret, at de skulle have sex i Kødbyen i København.

Aftalen lød på oralsex og almindeligt samleje, men undervejs tiltvang manden sig analt samleje med kvinden.

Fredag blev han i Københavns Byret idømt to og et halvt års fængsel for voldtægt.

Og det var ikke svært for anklagemyndigheden at bevise, at der havde fundet en voldtægt sted.

»Det hele blev filmet af et overvågningskamera,« fortæller sagens anklager, Lene Hjorth.

Forbrydelsen fandt sted tidligt om morgenen den 4. februar. Foruden det seksuelle overgreb blev kvinden slået og kastet ned i asfalten, ligesom manden tog kvælergreb på hende.

En gruppe drenge, der var på vej hjem, hørte kvindens råb om hjælp og kom hende til undsætning. En af dem ringede til politiet, som fik manden anholdt.

Lene Hjorth er godt tilfreds med dagens dom, der følger en skærpelse i straffen for voldtægt, som Folketinget vedtog sidste år.

»Efter skærpelsen skal en voldtægt, hvor offer og gerningsmand kender hinanden eller har været i kontakt med hinanden på forhånd, straffes med mindst to og et halvt års fængsel,« siger hun.

Den dømte, som er beskyttet af et navneforbud, ankede på stedet dommen til Østre Landsret.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.