Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mand brugte peberspray mod betjent for at undgå anholdelse

En 25-årig mand, der tidligere er dømt for vold mod politiet, er fængslet for at bruge våben mod politimand.

Politiet oplever en stigende tendens til, at flere og flere mistænkte i forbindelse med hashhandel gør voldelig modstand med bl.a. peberspray. Arkivfoto.
Politiet oplever en stigende tendens til, at flere og flere mistænkte i forbindelse med hashhandel gør voldelig modstand med bl.a. peberspray. Arkivfoto.

I et forsøg på at undgå at blive anholdt sprøjtede en 25-årig mand mandag aften en politimand i ansigtet med peberspray.

Episoden udspillede sig ved Christiania, da politimanden ville tjekke manden, som netop havde forladt fristaden.

»Han sprøjter politiassistenten i ansigtet med en peberspray og forsøger at slippe væk på cykel,« fortæller politikommissær Simon Hansen fra Københavns Politi.

Selv om han var ramt af peberspray i ansigtet, lykkedes det betjenten at få fat i den 25-årige, som ifølge politiet også prøvede at køre politimanden ned med sin cykel og slå ham med knytnæver.

Kort efter kom en af politimandens kolleger ham til undsætning, og de fik overmandet den anholdte.

Undervejs i forløbet kastede den 25-årige en taske fra sig. I den fandt politiet fem kilo hash, omkring 700 joints samt skunk og hasholie.

»I den seneste månedstid har vi oplevet en stigende tendens til, at personer, vi mistænker for hashhandel på Christiania, gør voldsom modstand og tager de her midler i brug, når vi vil anholde dem,« siger Simon Hansen.

Den 25-årige, der i december blev dømt for vold mod politiet i forbindelse med fodbolduroligheder, blev i et grundlovsforhør tirsdag eftermiddag varetægtsfængslet i 13 dage.

I retsmødet nægtede han sig skyldig, men ville i øvrigt ikke udtale sig.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.