Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mand anholdt efter overfald på tilfældige kvinder

I løbet af december er en række kvinder blevet overfaldet på åben gade i Vejle. Politiet har fredag aften anholdt en mand, som man mistænker for at stå bag mindst et af overfaldene.

Sydøstjyllands Politi har fredag aften anholdt en mand, som man mistænker for at have slået mindst én tilfældig kvinde på åben gade i Vejle i december. Der er tale om en 34-årig dansk mand af indisk oprindelse.

»Vi har netop anholdt ham, og vi skal nu have ham afhørt,« siger vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.

Konkret mistænker politiet manden for at stå bag et overfald på en 53-årig kvinde, der ifølge lokalavisen.dk kom gående på Tønnesgade i Vejle 4. december ved 17.30-tiden. Her blev hun umotiveret slået i hovedet med en knytnæve.

Få minutter inden havde en 43-årig kvinde fået et flyverspark i ryggen, da hun kom gående ved Restaurant Tortilla Flats på Dæmningen i Vejle. I de efterfølgende dage fulgte flere lignende anmeldelser.

Om den 34-årige har de forskellige overfald på samvittigheden, er ifølge politiet for tidligt at sige.

»Vi er i gang med at undersøge sagen. I første omgang handler det om sagen fra Tønnesgade, men vi skal selvfølgelig også høre i forhold til de andre forhold,« siger vagtchefen.

En af de overfaldne kvinder har ifølge lokalavisen.dk på Facebook beskrevet, hvad der skete hende:

»Kommer gående helt almindelig på vej hjem fra job og er på vej forbi en person ved lyskrydset. Hvorefter han helt uhæmmet vender sig mod mig, rykker fat i mig og spænder ben for mig og kaster mig i jorden.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.