Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Man skal ikke opdrage på børn, som man ikke selv elsker«

Berlingske har spurgt to mødre, der til daglig blogger om børn og familieliv, om, hvorvidt man bør opdrage på andre folks børn.

Cecilie Underbjerg, blogger. Privatfoto
Cecilie Underbjerg, blogger. Privatfoto

Cecilie Underbjerg, blogger. Privatfoto
Cecilie Underbjerg, blogger. Privatfoto

Cecilie Underbjerg, 28 år. Mor til Sia på seks år, Elliot på fire år og Hugo på ti måneder. Blogger på tregodegrunde.dk.

»Det er svært at finde ud af, hvordan man skal tackle det. Egentlig synes jeg ikke, at man skal opdrage på andres børn. Det er forældrene, der skal styre det.

Jeg har oplevet, at familie og venner retter på mine børn. Det må de gerne, men jeg kan mærke, at jeg synes, det er svært at stå ved siden af, hvis jeg ikke er enig. Andre må gerne sige noget, hvis mine børn gør et eller andet, der er åbenlyst forkert. Og især hvis vi er på deres hjemmebane. Her er det dem, der bestemmer, om det går over deres grænse.

Jeg har da også selv prøvet at skulle irettesætte venners børn. Men det er tit i en situation, hvor mit barn er involveret i en konflikt. Så synes jeg, det er okay, at jeg går ind og taler med begge børn om, hvad der er sket, uden at den anden forælder behøver at være med.

Børneopdragelse er en privat ting. Men jeg synes, vi skal huske at blande os, når der er noget alvorligt. Jeg sad engang i tog med en mor, som råbte, skreg og truede sin søn. Jeg sagde ikke noget, men efterfølgende har jeg ærgret mig meget over det. Selvfølgelig skal jeg sige noget, når situationen er ekstrem.«

Heidi Meyer Vallentin, blogger. Privatfoto
Heidi Meyer Vallentin, blogger. Privatfoto

Heidi Meyer Vallentin, 39 år. Mor til Filippa på 13 år, Rio på ti år og Nova på 16 måneder. Har papbørnene Lucas på 17 år og William på otte år. Blogger på meyermor.dk.

»Jeg har boet i Hong Kong, hvor det nærmest er allemandseje at opdrage andres børn. Der måtte jeg stoppe det mange gange.

Som udgangspunkt mener jeg, at man ikke skal opdrage på børn, som man ikke selv elsker eller holder af. Men hvis man skal sige noget til andres børn, skal man også turde blive i situationen og ikke bare vrisse eller skælde ud og gå videre for at undgå flere konflikter. Det er vigtigt at se situationen an, og det kan godt være svært at vurdere.

At opdrage på andres børn er én sag, men at opdrage på forældre er en helt anden. Der holder jeg mig ikke så meget tilbage. Engang var jeg på en café, hvor en mor fuldstændig ignorerede, at hendes søn stod og skreg, så alle i caféen blev forstyrrede. Så gik jeg pænt hen og sagde, at det altså ikke var okay af hensyn til de andre gæster.

Jeg tror ikke, at vi behøver at blande os mere, end vi gør i dag. Man kan godt se på folk, om de gerne vil have ens mening om opdragelse, eller om de helst vil være fri.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.