Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Man ser i disse år et begyndende oprør mod historieløsheden«

Ansvarshavende Chefredaktør på Berlingske Tom Jensen.
Ansvarshavende Chefredaktør på Berlingske Tom Jensen.

Man fatter efterhånden en vis sympati for den stakkels Lars Mikkelsen, der vandrer hvileløst gennem danmarkshistoriens mudrede marker og landsbyer i afsnit efter afsnit af DRs stort anlagte serie søndag aften.

Men han gør det nu godt som formidleren, der skal binde ekspertudsagn, faktuelle oplysninger og dramatiserede tableauer sammen til en både forstandig og forståeligt formidlet fortælling om, hvordan det Danmark, vi kender, blev skabt.

Serien synes tilmed at være blevet et regulært PR-hit for det trængte DR, en slags veltimet case på, hvorfor den licensfinansierede public service-institution overhovedet findes.

Og ja, den findes netop på grund af evnen til at skabe fortællinger som denne, der samler en markant del af den danske befolkning, voksne som børn, foran TV søndag efter søndag (eller per streaming på andre tidspunkter), og som gør historien pludseligt vedkommende for flere. Hvornår har du sidst talt om jættestuer med dit barn? Muligvis ikke siden jættestuernes tid.

Alligevel har Historien om Danmark ikke unddraget sig kritik.

Den kan være stilistisk i forhold til vægtningen mellem fakta og dramatisering, hvilket er en reel overvejelse. Men også vinkling og fokusering i seriens første afsnit har været sat til debat, som det sig hør og bør. Ikke desto mindre kan der i lige så høj grad være grund til at se kritisk på kritikken.

Den er på den ene side særligt kommet fra nogle feministiske kredse, der har noteret sig, at serien ikke i særlig grad fokuserer på kvindernes forhold og betydning i historien.

Blandt andre har debattøren Anne Lise Marstrand-Jørgensen i flere sammenhænge været ude med kritik, senest i Berlingske i denne uge. Hun bemærker, at Historien om Danmark burde være formidlet i større grad tilpasset vores tid og – må man forstå – de værdier, vi lever med i dag, blandt andet eksemplificeret med spørgsmålet om graden af kvinders deltagelse i jagt i en fjern fortid.

Det, at kvinder i perioder deltog i jagt burde have foranlediget DR til at vise en jagt med f.eks. tre kvinder og en mand, sagde Marstrand-Jørgensen til Berlingske, uanset at den historiske virkelighed formentlig har været, at mænd på jagt har været normalen og kvinder på jagt i mindre grad normalen. Men ved at få vist kvinder på jagt kunne nutidens kvinder måske bedre se sig selv i formidlingen af historien, måtte man forstå.

En beslægtet kritik er gået på seriens manglende materialistiske udgangspunkt.

Man kunne også sige, at Historien om Danmark i lange stræk indtil videre præsenterer et klassisk borgerligt historiesyn, idet fokus i stort omfang har været på de tidehverv, som fremhævede enkeltpersoner, hovedrolleindehavere i danmarkshistorien, har haft. Hvad enten de har været konger, tilrejsende der bragte afgørende nyt til det område, som blev til Danmark, eller har brugt deres magt til at udbrede ideer og teknologi, der ikke eksistererede før.

En materialistisk – eller man kan også kalde den marxistisk – historiefortælling ville i højere grad fokusere på en udvikling skabt og drevet af de produktions- og leveforhold, som eksisterede i en given tid.

Det er svært at afvise, at et mere klassisk historiesyn indtil videre gennemstrømmer DRs store danmarkshistoriske fortælling.

Der blev f.eks. i formidlingen lagt stor vægt på samspillet mellem biskop Absalon og Valdemar den Store i udbredelsen af en række kristne grundværdier, som stadig den dag i dag er mærkbare fundamenter under det danske samfund. Ligesom man i formidlingen af landbrugets og metallets introduktion har dramatiseret det med afsæt i de mægtige skred, som enkeltpersoners ankomst til landet udløste. En del af dette har også været brugen af kendte fund som Egtvedpigen og Tollundmanden som omdrejningspunkter i formidlingen.

For mig at se er det befriende, at DR har valgt at tage den klassiske historieformidling på sin kappe. Formentlig er det også medvirkende til seriens gennemslagskraft.

Man ser i disse år en begyndende reaktion mod den historieløshed, der nemt bliver resultatet, når enhver forståelse af hvordan fortid blev til nutid absolut skal presses ind i en materialistisk ramme uden hverken store helte- eller skurkefortællinger.

En af de store podcast-succeser for tiden har titlen »Kongerækken« og er formidlet af Anders Olling og Hans Erik Havsteen, som med den viser, at klassisk historieformidling på ingen måde behøver være lig med surt terperi i den kulsorte skole. Tværtimod.

Fortællingen om historiens store, afgørende skikkelser kan netop være døren, der åbner for forståelsen også af de forandringer, der gennem tiderne skete i den brede befolkning.

Det ser vi tilmed i nutiden: Der skulle faktisk en Donald Trump til, før forståelsen af en befolkningsgruppe, der føler sig kørt agterud af globaliseringen, for alvor grundfæstede sig hos mange.

Og kvinderne på jagt?

Her er vi nok snarere ude i en diskussion af grænserne for en historieformidling, der trods alt vægter respekten for de historiske kendsgerninger over nutidsmenneskers behov for at kunne spejle sig i det passerede. Også her er DR med serien grundlæggende på ret kurs. Tak for det.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.