Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Man kan simpelthen ikke standse en person med et ønske om at dø«

Myndighederne kendte Omar Abdel Hamid El-Husseins radikalisering og voldelige fortid. Alligevel slog han til i København. Ti års arbejde med antiradikalisering har ikke virket, fastslår hollandsk ekspert.

Flere unge med muslimsk baggrund mødte op til en mindehøjtidelig for attentatmanden Omar El-Hussein. De danske myndigheder kendte til hans voldelige fortid og radikalisering, men formåede ikke at standse ham. Radikalisering kan være nærmest umuligt at forebygge, fastslår en ekspert. Foto: Nils Meilvang
Flere unge med muslimsk baggrund mødte op til en mindehøjtidelig for attentatmanden Omar El-Hussein. De danske myndigheder kendte til hans voldelige fortid og radikalisering, men formåede ikke at standse ham. Radikalisering kan være nærmest umuligt at forebygge, fastslår en ekspert. Foto: Nils Meilvang

»I gør sådan set ikke noget forkert. Det lader sig simpelthen ikke gøre at standse en religiøst motiveret person med et ønske om at dø. Det kan faktisk heller ikke lade sig gøre at standse et ikke-religiøst menneske med et stærkt ønske om at dø.«

Roland Sandee, chefanalytiker hos konsulenthuset Kronos, svarer på Berlingskes spørgsmål per mail fra USA. Sandee har en 11 år lang baggrund fra Hollands militære efterretningstjeneste, hvor han som analytiker arbejdede med terrorbekæmpelse. I oktober 2013 udgav han en bog om de hollandske Syrien-krigere.

Emnet er Omar Abdel Hamid El-Hussein, manden bag terrorskyderierne i København. De danske myndigheder kendte hans voldelige fortid samt siden september 2014 hans ønske om at slutte sig til Islamisk Stat i Syrien, når han blev løsladt fra fængslet. To uger efter løsladelsen angreb han et debatmøde med tegneren Lars Vilks på Krudttønden samt synagogen i Krystalgade. Han endte med at dræbe to og såre fem betjente.

Hvad siger det om vores indsats og evne til antiradikalisering og forebyggelse af terror?

»Helt ærligt tror jeg ikke på programmer for af- eller antiradikalisering. De kommer aldrig til at virke. Tag for eksempel Holland, hvor af-radikaliseringen i mine øjne slog fuldstændigt fejl.«

København har et program for anti-radikalisering, det samme har Aarhus, hvilket blandt andet udløste en invitation til borgmester Jacob Bundsgaard fra den amerikanske præsident, Barack Obama, om at komme til Washington for at dele sine erfaringer på en konference i sidste uge.

Så sent som i januar afsatte et bredt politisk flertal bestående af regeringen og partierne bag satspuljemidlerne – på nær Enhedslisten – 60,9 mio. kroner til indsatsen mod radikalisering og ekstremisme, hvoraf de 43,9 mio. kroner skal bruges på forebyggelse.

Men ifølge Roland Sandee er erfaringerne fra Holland mildt sagt nedslående. Efter mordet på Theo Van Gogh identificerede den hollandske regering fire salafistiske hovedcentre for udspredelsen af radikal islam.

»Vi påbegyndte et program for at få disse centre til at tone deres radikale budskaber ned og fulgte nøje, hvad de foretog sig. Efter noget tid begyndte lederne af disse centre faktisk at tone budskaberne ned, men deres radikale tilhængere begyndte at kalde dem kujoner og forlod moskeerne. De mødtes i private boliger, garager, de opsøgte tilrejsende imamer i andre moskeer, de gik på nettet... og de radikaliserede sig selv uden for de islamiske centre. Ofte helt uden regeringen og myndighederne havde øjne og ører på dem,« fortæller han.

Svært at forstå religiøse

Siden december 2013 er mindst 180 hollændere rejst til Syrien og Irak for at blive hellige krigere. I Danmark skønner Politiets Efterretningstjeneste (PET), at mindst 110 danskere er rejst til Syrien for at kæmpe.

»Selv om den hollandske regering var så stolt af programmet for af-radikalisering, så den aldrig den massive strøm af Syrien- krigere i december 2013 komme. Og nu i februar 2015 har vi set fem selvmordsbombere fra Holland i Syrien og to i Somalia. Alle disse programmer og rapporter, udviklet og skrevet af akademikere og bureakrater, som har kostet skatteyderne hundreder af millioner, var spildt,« siger han.

Hovedproblemet er, mener Ronald Sandee, at ikke-troende embedsmænd og akademikere, uanset hvor begavede de måtte være, dybest set ikke forstår religiøst motiverede mennesker.

»Jeg tror faktisk, USA måske kan komme tættere på at finde programmer, der virker, for i USA tror de fleste mennesker stadig. Det er vigtigt at forstå de mennesker, du ønsker at hjælpe eller imødegå,« siger han.

»Vi lever i åbne samfund, og vi er bare ikke forberedt på terrorangreb. Vi udfordres som samfund, hvor alle andre er bange for at dø, af en lille grupppe, som ikke er bange for at dø. Vi vil med tiden lære at leve med den trussel. På det seneste har vi indset, at vi er ude af stand til at standse dem alle, Marseille, Bruxelles, Paris, Sydney, Montreal, Ottawa og København er alle eksempler på den slags angreb, som vi kan forvente, men som vil være vanskelige at forhindre.«

Til gengæld har Europa – herunder Danmark – en mulighed, som USA ikke har:

»Mange af gerningsmændene skal ud og skaffe sig et våben først. Det kunne meget vel være stedet at standse de fleste angreb. Kend dem, der sælger våbnene, og se på, hvem de forsyner,« forklarer Ronald Sandee.

»Hvad er alternativet?«

Terrorforsker Magnus Rannstorp bidrager til et program for antiradikalisering sammen med Københavns Kommune. Han mener ikke, man bør opgive programmerne.

»Det er en helt valid pointe, at det er svært at komme længere via imamerne. Det er meget, meget svært. Vi hører også i Danmark, at de mest radikale søger udenom moskeerne. Men selv om det også er svært, kan der stadig opnåes gode resultater med intervention over for de unge en-til-en. Rigtigt sat op kan man med fordel trække på tidligere ekstremister med en legitimitet til at gå angribe ideologien hos den radikaliserede,« siger Magnus Rannstorp og tilføjer:

»Desuden: Hvad er alternativet? At give op?«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.