Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Man kan næsten ikke andet end at komme til kort som forældre«

Hvor folkeskolen tidligere klart udtrykte, hvordan forældrene bedst bakkede op om undervisningen, er det i dag uklart, hvordan man skal tage del i sit barns skolegang. Forventningerne er blevet for komplekse, mener lektor.

Mange udefinerede forventninger til forældre betyder, at det bliver sværere for børnene at adskille skole og hjemmet, fordi forældrene er inde over så mange ting, siger lektor i pædagogisk ledelse ved Aarhus Universitet Hanne Knudsen.
Mange udefinerede forventninger til forældre betyder, at det bliver sværere for børnene at adskille skole og hjemmet, fordi forældrene er inde over så mange ting, siger lektor i pædagogisk ledelse ved Aarhus Universitet Hanne Knudsen.

Folkeskolen har igennem mange år gennemgået en forandring, og det har betydet, at forældrenes rolle i barnets skolegang også har ændret form. Hvor man tidligere skulle hente og bringe og sørge for, at lektierne blev læst, er kravet om engagement i dag langt mere udefineret, og forældre inddrages på langt flere områder end før.

Folkeskolen har ambitioner om at styre en masse ting, den ikke kan styre, og det skaber problemer, mener Hanne Knudsen, lektor i pædagogisk ledelse ved Aarhus Universitet.

»Tidligere kunne folkeskolen tage ansvar for at definere forældrenes ansvar. Det handlede om at fortælle forældrene, hvordan de bedst bakkede op om skolen og undervisningen: De skulle sørge for at smøre madpakke og hjælpe med lektierne, så barnet var klar til at blive undervist,« siger Hanne Knudsen.

Men læringsbegrebet er eksploderet, og forventningerne til eleverne er i dag utroligt komplekse, fastslår hun. De skal både være føjelige og initiativtagende, de skal være bevidste om egne læreprocesser, de skal være unikke og en del af fællesskabet. Og så skal de vide, hvornår de skal være føjelige, og hvornår de skal være selvstændige.

»Med de komplekse forventninger til eleverne er det også blevet vanskeligt for skolen præcis at sige, hvad forældrene skal. Og det er ikke let at få forældre til at tage et ansvar, som man ikke definerer fra skolens side.«

Skolen inviteres ind i familien

Hun peger på, at eksempelvis de interne relationer i klassen ikke kun er noget, der former sig i skolen, og at lærerne derfor inviterer forældrene til at være med til at tage et ansvar.

»Et af de områder, hvor man for alvor ser, at forældrene er begyndt at spille en større rolle, er for det sociale samspil i klassen. Stemningen og relationerne i klassen har altid været vigtig, men hvis man tidligere tænkte, at klassen måske var uheldig, eller at mødrene var trælse, holdt man det for sig selv. I dag prøver man at styre det,« lyder det fra lektoren.

Og hvor det tidligere handlede om, at klassens trivsel udsprang af de interne relationer mellem børnene, ser det i dag anderledes ud, mener Hanne Knudsen. Hun peger på, at Undervisningsministeriet eksempelvis har udgivet en pjece, der hedder »Den usynlige klassekammerat«, som netop handler om forældrenes rolle for klassens trivsel.

»Med den inddragelse eksploderer jo også risikoen for, at der kan opstå dårlige relationer, hvis forældrene ikke kan komme ud af det med hinanden eller har forskellige synspunkter. Det er en ret heftig styrings­ambition, når man som lærer ser sig selv som afhængig af, hvordan relationerne er i klassen, men også hvordan mødrene har det med hinanden,« siger Hanne Knudsen.

Alle er på overarbejde

Den stigende grad af inddragelse betyder mest af alt, at lærerne, forældrene og eleverne er rigtig meget på arbejde, fastslår Hanne Knudsen:

»Forældrene forventes hele tiden at forholde sig til sig selv og hinanden – får man inviteret de børn hjem og lege, som ellers ikke så ofte bliver inviteret hjem? Får man inviteret dem, ens eget barn har det bedst med? Får man talt med forældrene fra klassen, når man mødes ved fodboldbanen – osv. osv. Man kan næsten ikke andet end at komme til kort som forældre, fordi forventningerne er ubegrænsede.«

Samtidig betyder de udefinerede forventninger, at det bliver sværere for børnene at adskille skole og hjemmet, fordi forældrene er inde over så mange ting. Det kan betyde, at børn fra ressourcesvage hjem kommer til at »hænge« på deres forælder. Men det kan også betyde, at lærerne ender med at skulle bruge en hel masse kræfter på forældrene, som var givet bedre ud på børnene, og at lærerne derfor ikke får ordentlig fat i børnene.

»Bagsiden af at skolen inviterer forældrene på banen, er, at det bliver svært at prøve at holde dem ude i nogle situationer, og sørge for, at de ikke blander sig. Man bliver nødt til som lærer at lave et rum, hvor man vil noget med eleverne. Hvis det rum hele tiden kan blive perforeret af forældre, der er inviteret til at have en holdning og synes en masse ting, så kan det være svært at skabe en god undervisning – samtidig fordi forældrene har forskellige billeder af børneopdragelse,« lyder det fra Hanne Knudsen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.