Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Man kan dårligt bebrejde danskerne for ikke at stille op til kamp«

I det øvrige Europa har både sejrherrer og tabere fra verdenskrigen i dag minimalt kendskab til Danmarks rolle under besættelsen.

Heil besættere! Smilende tyske soldater rykker frem gennem Aabenraa om morgenen 9. april 1940 og bliver modtaget af begejstrede hjemmetyskere. Danmark opgav efter få timers kamp. Foto: Scanpix
Heil besættere! Smilende tyske soldater rykker frem gennem Aabenraa om morgenen 9. april 1940 og bliver modtaget af begejstrede hjemmetyskere. Danmark opgav efter få timers kamp. Foto: Scanpix

BERLIN: 75 år efter besættelsen diskuterer danske historikere og politikere stadig, om vi var kujoner eller realister. Kunne og burde danskerne have gjort større modstand mod den nazistiske besættelsesmagt? Eller var den danske tilbageholdenhed og efterfølgende samarbejdspolitik et udslag af rationelle overvejelser om formålsløsheden i at forsøge at bremse Hitlers overlegne krigsmaskine ved direkte konfrontation?

Hvor Anders Fogh Rasmussen (V) i sin tid som statsminister sammenkædede en fordømmelse af den danske samarbejdspolitik med en fortsat dansk forpligtelse på at bekæmpe totalitære kræfter i form af en aktivistisk udenrigspolitik, mener Oxford-professoren Robert Gildea ikke, at man i dag utvetydigt kan lægge afstand til samarbejdspolitikken.

»Man er nødt til at se på, hvilken type besættelse der var tale om. Beskyttede samarbejdspolitikken den danske befolkning, og hvad skete der under besættelsen«, siger Robert Gildea, der som historieprofessor ved University of Oxford forsker i europæiske modstandsbevægelser under Anden Verdenskrig.

Robert Gildea mener ikke, at det giver megen mening at kritisere Danmark for manglende modstand i forbindelse med besættelsen den 9. april.

»Efter min vurdering ville det have været overordentlig vanskeligt for danskerne at modstå den tyske krigsindsats. Når man ser på Frankrig, blev de franske forsvarsværker overløbet i løbet af seks uger. Man kan dårligt bebrejde danskerne for ikke at stille op til kamp,« siger han til Berlingske.

En mild besættelse

I Tyskland er der ikke stor interesse for spørgsmålet om den danske samarbejdspolitik og den manglende modstand mod den nazistiske besættelsesmagt.

»På Nordeuropa-instituttet har vi naturligvis samarbejdspolitikken som emne ind i mellem, men man kan ikke sige, at det er en debat, der har en videregående interesse i Tyskland«, siger Bernd Henningsen, som er professor emeritus på Institut for Nordeuropastudier ved Humboldt-Universität zu Berlin.

Henningsen forklarer det manglende fokus med henvisning til besættelsens karakter.

»Helt nede i dybden ved vi, at tyskernes besættelse af Danmark var en mild besættelse i forhold til de forbrydelser, vi har begået mod hollændere, polakker og russere. Hvad, tyskerne har gjort i Danmark sammenlignet med eksempelvis de nazistiske forbrydelser i Norge og Polen, er næsten til at overse.«

Danske sømænd

Ikke desto mindre har danske historikere og officielle repræsentanter i de senere år søgt at tilføje andre facetter til fortællingen om Danmarks andel i kampen mod nazismen.

I 2011 skrev historikeren Jakob Sørensen værket »For Danmarks ære«, hvor han rehabiliterer mindet om de danske sømænd, der deltog i D-dag i 1944.

I 2014 tog Dronning Margrethe og forsvarsminister Nicolai Wammen for første gang del i den officielle fejring af årsdagen for de allieredes landgang i Normandiet for blandt andet at mindes de omtrent 800 danske sømænd, der transporterede allierede styrker til invasionen af Normandiet.

Ifølge Robert Gildea figurerer de danske sømænds andel i den allierede landgang ikke i almindelige briters erindring om D-dag.

»Det er ikke en del af almindelige briters horisont. Der findes måske et par eksperter, der ved noget, men de færreste briter har en anelse om danske bidrag til den allierede krigsindsats,« siger Oxford-professoren.

»Hvis den britiske befolkning ved noget om den danske modstand mod nazisterne, er det, hvordan danskerne reddede landets jødiske befolkning,« siger Robert Gildea og drager en parallel til det franske Vichy-regime.

»I Frankrig samarbejdede man eksempelvis med den tyske besættelsesmagt om at deportere jøder, mens Danmark reddede sin jødiske befolkning. Man har tendens til at se Anden Verdenskrig gennem holocaust-prismen, og det taler i denne sammenhæng til dansk fordel.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.