Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Man går glip af tiden med sig selv«

De sociale medier stjæler vores tid, eller måske overgiver vi os nærmere for at være en del af det sociale fællesskab. Men det frarøver os fordybelsen og tiden med os selv.

Tegning: Claus Bigum
Tegning: Claus Bigum

De sociale medier er langfingrede bekendtskaber, der stjæler vores tid. Noget tyder i hvert fald på det.

Men sagen er, at vores sociale liv er til stede på netop de sociale medier, så vi overgiver os gerne til tyven. For mennesker er sociale, og det at kommunikere er en væsentlig del af velvære og identitet, lyder det fra psykolog, Jacob Mosgaard, der blandt andet underviser i sociale medier og identitet.

»Det sociale liv er noget af det allervigtigste. Og de sociale medier er en ny måde at udleve det sociale liv på, som så til gengæld også er til stede hele tiden,« siger psykolog, Jacob Mosgaard.

Og vi er til stede hele tiden på de sociale medier. I en Gallup-undersøgelse for Berlingske svarer 72 pct., at de dagligt tjekker de sociale medier. De digitale medier er blevet en del af de daglige gøremål, men som Jacob Mosgaard siger:

»I virkeligheden handler det meget om et prioriteringsspørgsmål. I mange andre aspekter af livet øver vi os i at prioritere vores tid, men sociale medier bliver noget flydende noget, der ryger ind i alle sprækkerne. Og så stjæler de på en måde vores tid.«

Men det betyder også, at det tidsmæssigt udfordrer os, som lektor i medievidenskab Jesper Tække siger.

»Du er hele tiden bagud. Der er endnu ikke udviklet normer, der kan skære det af. Ligesom når du sidder med en fagbog, finder du ikke et ugeblad frem lige pludselig,« siger han. »Hvis vi skal udvikle de her normer på de sociale medier, så vi ikke spilder tiden, så bliver vi nødt til at bruge dem. Men på en reflekteret måde.«

Tid og rum ændrer sig

Vi kan sidde på »vores flade derhjemme og komme i kontakt med andre,« som Jesper Tække formulerer det.

Det har altså noget med tid og rum at gøre. Vi er ikke længere tvunget til at svare, så snart et spørgsmål bliver stillet, vi kan vente med at returnere det perfekte svar, indtil det passer os.

»Tid og rum bliver taget ud af ligningen i kommunikationen. Og det tror jeg rigtig mange har rigtig svært ved at manøvrere klogt i, indtil vi finder ud af, hvad det betyder,« siger Jacob Mosgaard.

For vi er født ind i en kultur, hvor vi kommunikerer i samme tid og rum. Men nu kan jeg svare på en »tråd«, selv om der ikke er nogen til stede. Den ene kan endda sidde på den anden side af jorden.

»Det betyder, at der altid er noget at deltage i. Man kan altid. Der er ikke en naturlig grænse for, hvornår man stopper,« siger Jacob Mosgaard.

Jagten på anerkendelse

I forlængelse af at vi mennesker er sociale, kommer jagten på anerkendelse.

»Vi har rigtig meget brug for at blive set og hørt, at vi ikke er alene. Og det kan man roligt sige, at de sociale medier kan give mulighed for. Derfor kan man hele tiden få en bekræftelse af, at der er nogen, der ser mig,« siger Jacob Mosgaard.

Men hvad er det egentlig, der gør, at vi nærmest bliver afhængige af de sociale medier og vil bruge tid på det hver dag?

Professor Morten Overgaard, leder af forskergruppen Cognitive Neuroscience Research Unit ved Aalborg og Aarhus Universitet, giver sit bud.

»Et stof, som er blevet særligt fremhævet i forbindelse med afhængighed, er dopamin. Der lader til at være en sammenhæng med dopaminudløsning og at foretage sig noget, som man opfatter som belønnende, og som øger sandsynligheden for at udføre samme handling, man foretager sig, igen.«

Altså gør man noget, der medfører en belønning, vil man med større sandsynlighed gøre det igen. På den måde forstærker dopamin den adfærd, der førte til dens udløsning. Dopaminsystemet virker ved at fremme hensigtsmæssig adfærd, som kunne være smart at gøre for overlevelsens skyld. Og for os mennesker er social adfærd overlevelsesfremmende. Social status er noget, man gerne vil investere i at få.

»Det er gennem associationer til noget, der er overlevelsesfremmende. I det øjeblik du befinder dig på Facebook, så træder du ind i et miljø, hvor det er forbundet med social prestige og dermed i sidste ende overlevelse at få mange »likes,« siger Morten Overgaard.

Vi går glip af fordybelsen

I jagten på anerkendelse og »likes« er vi til stede på de digitale medier konstant. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting at være til stede, men ofte er vi til stede blot for at være det. Ikke fordi vi skal eller burde, og heller ikke selv om vi kunne bruge tiden bedre.

»Man går glip af tiden med sig selv. Man går glip af noget af den fordybelse, der ligger i at sidde med en bog. Eller at have dybe samtaler med de folk, man er sammen med,« siger Jacob Mosgaard.

Men de sociale medier er også en øjenåbner for, at vi ikke kan multitaske.

»Nu har vi rigtig fundet ud af, at vi ikke kan multitaske. For eksempel når eleven sidder i skolen og tænker, at man godt lige kan skrive en statusopdatering på Facebook, mens læreren snakker,« siger Jesper Tække.

Men læreren snakker for døve ører. Men det kan også være, når vi arbejder.

»Hvis du hele tiden overvåger, om der er kommet et tweet eller en besked, så kommer du ikke ned i det der arbejdsflow, hvor tid og rum forsvinder.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.