Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Man bliver ikke bare lige optaget hos Islamisk Stat

Det kræver en omfattende viden på forhånd, hvis man ønsker at krydse grænsen til Syrien og slutte sig til Islamisk Stat. Man skal have særlige kontakter, en fører med undervejs og meget nøjagtigt vide, hvad man skal gøre, siger terrorforsker i den aktuelle sag om de to dansk-kurdiske søstre.

Man kommer ikke bare lige ned og tilslutter sig Islamisk Stat, fordi man beslutter sig for det. Der er en lang række barrierer undervejs og forudsætninger, der skal være til stede.

Det siger siger terrorforsker Magnus Ranstorp, forskningsleder ved Forsvarshøjskolen i Stockholm.

To dansk-kurdiske søstre på 19 og 24 år frygtes at have krydset grænsen til Syrien. Men om det er lykkedes, er ifølge Ranstorp meget svært at sige. Ligesom man ikke kan vide, hvad der venter dem, hvis de kommer frem og opnår, hvad de ønsker.

»Man skal på forhånd have en meget stor viden om, hvad man skal gøre, inden man beslutter sig for at tage afsted og deltage i en religiøs kamp. Man skal være i stand til at manøvrere rundt, hvilket langt fra er let. Man skal have de rette kontakter, der kan føre én videre til Islamisk Stat. Ligesom man skal have en slags fører, en person der kan følge én frem til en kontakt, der igen kan lede en videre,« siger Magnus Ranstorp.

Optages i et hus for kvinder

»Hvis man er kvinde, skal man i første omgang optages i et hus kun for kvinder, og her kan man ikke frit rejse fra igen, hvis man pludselig har fortrudt.«

Alene at nå over den tyrkiske grænse til Syrien er særdeles vanskeligt, forklarer terrorforskeren.

»Det er en stærkt bevogtet grænse, hvor grænsevagterne har nogle omfattende tjeklister, og hvor man omgående risikerer at blive sendt tilbage til Danmark.«

Det er de to kvinders far, Yasar Olgun, som har udtalt til flere medier, at han frygter for sine to døtre, som han mener kan være taget over den syriske grænse for at tilslutte sig Islamisk Stat. Ifølge Magnus Ranstorp er det som regel meget komplekse sager, når unge kvinder og mænd fra f.eks. Danmark eller Sverige ønsker at tilslutte sig Islamisk Stat.

Narcissisme og en særlig rolle

»Det kan være af personlige årsager, ofte kan der også være tale om en identitetskonflikt. Når de tager beslutningen om at drage mod Syrien, ser de ikke sig selv som terrorister, men som spydspidser og udvalgte, der skal forsvare et regime og støtte en kamp. Der er også noget narcissisme, for man får tildelt en særlig rolle, og det er med netop den særlige rolle, man  skal understøtte den religiøse kamp. Der er ingen nuancer, ingen gråzoner og ingen kritisk stillingtagen eller fri tænkning. Alt er bygget på en autoritet.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.