Magtdemonstration: Kæmpe NATO-øvelse gennemført trods russiske protester

NATO gennemførte sin magtdemonstration med landsætning af hundredvis af soldater på kyster i Østersøen trods russiske protester. Berlingske fulgte landsætningen af marinesoldater på tætteste hold fra indersiden af en flydende kampvogn med kurs mod den polske kyst.

Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Det er ikke noget problem for en kampvogn på 23 ton at synke til bunds på åbent hav. Derfor holder såkaldt mekaniserede enheder sig også normalt til landjorden. Men en særlig type kampvogne i den amerikanske flåde er undtagelsen. Som en humlebi, der ikke burde kunne flyve, insisterer AAVerne på selv at sejle i land.

Forkortelsen står for Assault Amphibious Vehicle og dækker over, at to motorer på siderne giver dem en dobbeltfunktion som transportbåde. Kombineret med larvefødder, kanoner på taget og tyk panser er den et magtfuldt militært kort at spille, hvis man skal indtage en kyststrækning.

USS Carter Hall har i øjeblikket 14 af slagsen ombord i anledning af den årlige NATO-øvelse, BALTOPS. Landsætning af tropper og såkaldte amfibieenheder har dette år spillet en hovedrolle, og det er en nærliggende tanke, at det i sig selv sender et signal til et stadig mere aggressivt Rusland om, at NATO-styrker er i stand til med kort varsel at indsætte militærstyrker hvor som helst på alliancens territorium. Herunder også de baltiske lande, svenske øer og andre steder, der ifølge militæranalytikere kan være udsatte mål for at blive terroriseret af irregulære styrker, som det var tilfældet på Krim-halvøen i Ukraine i 2014.

Berlingske har fulgt BALTOPS-øvelsen ombord på det amerikanske krigsskib fra Sverige til Polen og benytter lejligheden til at tage med, da der onsdag er generalprøve på landgangen i Polen. Det er vigtigt for øvelsens ledelse, at NATOs magtdemonstration går efter planen ved finalen dagen efter.

På maskindækket på USS Carter Hall har marinesoldaterne allerede været i gang flere timer for at teste motorer og fjerne de kæder, som holder køretøjerne på plads. Heldigvis er vandet nogenlunde roligt, og solen skinner. Hvad kan gå galt?

»Hvis den er ved at synke, så åbner besætningen lugen i taget, og så kommer vi og henter jer. Det skal nok gå, og det her er worst case scenario, men I er nødt til at vide det,« siger en marinesoldat under briefingen. Flak-vestene og -hjelmene er beskyttelse mod skader, hvis det går for vildt for sig inde i metalkassen, når bølgerne slår mod kampvognen, forklarer han.

En anden og højere rangerende soldat beder os skrive vores adresser ned, så de ved, hvor de skal sende blomster hen.

»Det er en kampvogn! Hvad regner I med? Ej, bare rolig, det skal nok gå,« griner han.

Indvendig er kampvognen på størrelse med en stor varebil, og der er normalt plads til omkring 16 marinesoldater med udstyr. Selv om maskinen skal sejle sig selv i vandskorpen med en topfart på sølle otte knob den lange tur ind til kysten, er der ingen illusioner om, at den er vandtæt. Derfor er det altafgørende, at pumperne ikke svigter på vejen.

»Hvis vandet når det øverste af mine støvler, så giver jeg chaufføren besked, og hvis det når til bænkene, så er vi allerede ved at kravle ud af lugen deroppe,« forklarer en af de tre marinesoldater ombord. En anden soldat bemærker muntert, at i så fald vil han øjeblikkeligt gå i panik.

Efter bagsmækken er lukket i, kommer det eneste lys fra førehuset længst fremme. Der lugter af dieselolie og gamle rygsække, og hele vognen skælver, da chaufføren gasser op. Omtrent samtidig blæser et vindstød en sort sky fra udstødningen ned i metalkassen, og luften bliver sort.

Maskinen summer skingert og sætter i gear. »Okay, her kommer plasket,« råber én. Kampvognen drøner ud over rampen. Den tumler ned i vandet, og i nogle sekunder er alt et virvar af hvin og tasker, der vælter rundt. Den gynger heftigt, og saltvand siver ned fra taget. Heldigvis ser pumperne ud til at virke.

Selv om marinesoldaterne på USS Carter Hall er hurtige til at fyre vittigheder af om selv de mørkeste emner, er det storpolitiske billede, som BALTOPS-øvelsen spiller ind i, mindre muntert. Den Kolde Krig er for længst afsluttet, men spændingerne mellem øst og vest er blusset op, siden Rusland i 2014 annekterede den ukrainske Krim-halvø.

Reportage med U.S. Navy. juni 2016. Under BALTOPS var en del af øvelsen på USS Carter Hall at tage imod en Osprey-helikopter med vendbar rotorblade, som landede og lettede fra skibet på åbent hav op mod 30 gange natten igennem. Fotos: Sara Gangsted.
Reportage med U.S. Navy. juni 2016. Under BALTOPS var en del af øvelsen på USS Carter Hall at tage imod en Osprey-helikopter med vendbar rotorblade, som landede og lettede fra skibet på åbent hav op mod 30 gange natten igennem. Fotos: Sara Gangsted.

Ifølge tænketanken Atlantic Council er Rusland i færd med at etablere militære kapaciteter til såkaldt asymmetrisk krigsførsel, som simpelt fortalt går ud på militært at nægte NATO-lande og andre militærmagter adgang til et geografisk område.

I Kaliningrad, en russisk enklave kilet ind mellem Litauen og Polen, har Rusland ifølge flere medier eksempelvis opstillet anti-luft-våben, som i en konfliktsituation vil kunne lamme al flytrafik i store dele af nabolandene. Derudover har Rusland de seneste år videreudviklet deres i forvejen avancerede ubådsflåde til at kunne dykke endnu dybere, endnu længere, med endnu mere langtrækkende våben ombord.

Ubådene kan blandt andet bruges til de facto at nægte andre flådestater adgang til et havområde, hvis de ligesom Danmark isoleret set ikke er militært i stand til at bekæmpe en trussel fra dybet.

Netop derfor har anti-ubåds-krigsførsel også været en del af BALTOPS-øvelsen, siger øvelsens øverste leder, viceadmiral Jamie Foggo, til Berlingske:

»Truslen fra russiske ubåde er et vigtigt emne disse dage. Eksempelvis har de netop besluttet at lægge seks fra Kilo-klassen (højteknologisk russisk ubåd-type, red.) i Sortehavet, hvilket jeg i øvrigt undrer mig over, for de havde i forvejen en ubåd der. Men dermed har vi nu en ubåds-tilstedeværelse her i Middelhavsområdet, som vi ikke har set siden 1999. Hvis de er udstyret med Kalibr-missilsystemet, som har en meget lang rækkevidde og kan true mål op til 1.000 kilometer væk, så er vi nødt til at vide, hvor de befinder sig på alle tidspunkter, siger Jamie Foggo, der selv er tidligere leder af en amerikansk ubådsdivision.

»Det er derfor, vi øver anti-ubåds-krigsførsel, og det er derfor, jeg mener, det er ekstremt vigtigt – indtil Rusland ændrer deres måde at agere på – at vi ved præcis, hvor deres ubåde er. Det er mit job som NATO-kommandør og som kommandør for USAs Sixth Fleet. Og det har jeg tænkt mig at gøre,« siger han.

Hos tænketanken Atlantic Council lyder det i en analyse fra juni 2016:

»Selv om sandsynligheden for krig fortsat er ganske lille, er den transatlantiske alliance nødt til at være parate til en direkte konfrontation mellem Rusland og NATO over de baltiske lande. NATO og USA har taget lovende skridt til at forbedre sikkerheden for de baltiske stater og resten af regionen. Men at imødekomme udfordringen med et selvhævdende Rusland under Vladimir Putin vil kræve en langsigtet strategi af NATO og især af USA.«

NATO har allerede forstærket det militære forsvar i Letland, Estland og Litauen med mindre antal amerikanske styrker, men flere analytikere peger på, at alliancen under det kommende topmøde i juli vil træffe beslutning om midlertidigt at sende multinationale styrker i bataljon-størrelsen – omkring 1.000 soldater – til hvert af de tre lande samt Polen.

Forholdet mellem NATO-alliancen og Rusland har været tæt på frysepunktet, siden Rusland i 2014 annekterede den dengang ukrainske Krim-halvø under en folkelig opstand, som tvang landets pro-russiske præsident, Viktor Yanukovych, fra magten.

Siden dengang er Rusland heller ikke som tidligere blevet inviteret til at deltage militært i BALTOPS-øvelserne. Under øvelsen sidste år chikanerede russiske militærstyrker flere af de deltagende nationer, og blandt andet simulerede russiske bombefly angreb mod Danmark og Sverige.

Det samme har ikke været tilfældet i år. To russiske militærskibe har under øvelsen observeret NATO-styrkerne på afstand. Derudover fløj to russiske SU-24 kampfly tirsdag hen over det amerikanske flagskib, USS Mount Whitney, og et britisk skib. Ifølge viceadmiral Jamie Foggo har de russiske styrkers opførsel »for det meste været sikker og professionel«, og han tilføjer, at russerne tilsyneladende i år har holdt sig til at bruge officielle kanaler til at vise deres utilfredshed med BALTOPS.

I løbet af foråret har den russiske udenrigsminister gentagne gange officielt fordømt både den finske deltagelse i NATO-øvelsen og alliancens »bevidste undergravning af den strategiske magtbalance i Europa«.

Alligevel fortsatte NATO-alliancen ufortrødent BALTOPS-øvelsen. 15 medlemslande og partnerlandene Sverige og Finland deltog med i alt 4.000 soldater og sømænd, op mod 50 skibe, herunder tre ubåde, og 60 kampfly og helikoptere.

På USS Carter Hall bestod en del af øvelsen undervejs fra Sverige til Polen blandt andet i, at en Osprey-helikopter med vendbare rotorblade op mod 30 gange landede og lettede fra landingsplatformene bagerst på skibet.

Skibets hovedformål under øvelsen var imidlertid landsætningen af marinesoldater med luftpudefartøjer og de sejlende kampvogne. Og de to dages transit med kurs mod Polen gik for de fleste besætningsmedlemmers vedkommende med at male og banke rust af skibet, rense våben, efterse køretøjer og ellers fordrive tiden med fysisk træning.

Reportage med U.S. Navy. juni 2016. En sømand løber runder på helikopterplatformen bagerst på skibet.
Reportage med U.S. Navy. juni 2016. En sømand løber runder på helikopterplatformen bagerst på skibet.

Med højt solskin og havvand så langt øjet rækker, benytter flere lejligheden til at løbe runder på skibets helikopterlandingsplads. Andre tæver de udendørs boksebolde eller laver armhævninger på dækket over broen, mens andre sømænd igen slapper af med tophuer og cigar i mundvigen.

I horisonten aner man konturerne af de øvrige skibe i den internationale BALTOPS-flåde. USS Carter Hall ligger inderst i formationen. Et af de andre skibe er det danske støtteskib Absalon, som har til opgave at beskytte flåden noget af vejen mod Polen mod simulerede angreb fra fjendtlige skibe, der tester flåden undervejs.

USS Carter Hall er designet til at landsætte soldater hurtigt og er derfor ikke bevæbnet til angreb. Et automatisk maskingevær øverst oppe er dog parat til at sende en byge af metalkugler af sted for at stoppe eventuelle fjendtlige missiler, og et forsvarsmissilbatteri tjener samme formål. I skibets sider er tunge M240-maskingeværer monteret ved siden af 40 mm kanoner til forsvar mod mindre både.

Som et af besætningsmedlemmerne formulerer det, transporterer USS Carter Hall dog et af det amerikanske militærs mest effektive angrebsvåben. De mange hundrede marinesoldater, som efterhånden er i skarp træning til at indtage kyster.

Men som Berlingskes udsendte på den hårde måde finder ud af, er det ikke helt ligetil at indtage en kyst med marinesoldaternes amfibievogne.

For med sin flade bund er en kampvogn en helt igennem elendig båd. Den bliver kastet rundt som en badebold i Østersøens bølger på det ellers rolige hav, frem og tilbage, op og ned. Vinduerne er erstattet af panserplader – al komfort er sparet væk til fordel for sikkerhed under kugleregn. Om marinesoldaterne nogensinde bliver søsyge?

Løjtnant Woody bekræfter: »The marines be puking«. Han knipser sin hjelm af og bruger den for sjov som brækspand med et bredt grin. Over ham siler havvandet ind. Sardindåsen er snart mere ubåd end kampvogn. Alt er vådt og koldt, og spørgsmålet melder sig, om det havde været bedre at tage den hurtige tur i land med en af luftpudefartøjerne. Soldaten bagerst i vognen holder sit hoved med begge hænder.

Reportage med U.S. Navy. juni 2016. Klokken 22:00 bliver det almindelige hvide lys på gangene i skibet slukket og et rødt lys bliver tændt i stedet. Det hjælper angiveligt søfolkene til at falde i søvn, når skibet krydser breddegrader højt mod nord, hvor der er dagslys de fleste af døgnets timer.
Reportage med U.S. Navy. juni 2016. Klokken 22:00 bliver det almindelige hvide lys på gangene i skibet slukket og et rødt lys bliver tændt i stedet. Det hjælper angiveligt søfolkene til at falde i søvn, når skibet krydser breddegrader højt mod nord, hvor der er dagslys de fleste af døgnets timer.

Woody holder gejsten oppe og byder på en bid mad fra en feltration, som han sprætter op og plyndrer for Skittles, der hurtigt ryger i en af hans mange lommer på uniformen.

Chili og makaroni er ifølge Woody den næstbedste mulighed i rationerne, så vi har været heldige. Ved hjælp af en pose kemikalier varmer han på få sekunder retten alene ved at spytte vand i, og løjtnanten havde ret: Maden smager fint.

Men Østersøen har fundet nye sprækker i panseret, og at dømme efter metalkassens rullen, er vi stadig på åbent hav.

Motoren og pumperne tæsker løs. Hele kampvognen vibrerer. Larmen er overvældende. Det kan ikke gå hurtigt nok med at komme i land, men tiden står stille. Soldaten, der før gemte sit hoved i hænderne, har i stedet begravet ansigtet i en plastikpose. En bølge får vognen til at gynge sidelæns. Mundvandet løber. Bukser og sko er gennemblødte. Diesellugten. Mørket. Makaronien. Avisens udsendte bukker under. Woody er hurtig med posen fra feltrationen.

Efter en time og 45 minutter på søen i en pansret sardindåse forstår man, hvorfor det er nødvendigt igen og igen at øve landsætning af tropper. Og man forstår en flig af, hvorfor de amerikanske marinesoldater regnes for et af de mest hårdføre korps på kloden. Det eneste, der kunne gøre turen endnu mere ubehagelig, ville være skarp beskydning fra fjendtlige styrker.

Dagen efter gør de det hele igen. Denne gang er AAVerne fuldt pakket med soldater, og polske minerydderskibe har banet vejen for dem fra USS Carter Hall til den polske kyst. Bag dem er to fregatter rykket tættere på kysten for at kunne beskyde de fjendtlige stillinger længere inde på land. NATO-øvelsens finale er en omhyggeligt komponeret symfoni af eksplosioner og maskingeværsalver til en militærstrategisk koreografi. Fra en interimistisk tribune følger generaler fra alliancens medlemslande med i begivenhederne.

Polske kampvogne skyder koncerten i gang med øredøvende brag, der sender trykbølger gennem luften. De fræser ned på stranden, parkerer bag sandsække og skyder mod horisonten. Metervis af pigtråd er rullet ud på stranden. Fjende-soldater i stilling bag andre sandsække affyrer byger af maskingeværild. Skibene forsvinder bag gul, hvid og grå røg fra røggranater. Bag røgen dukker AAVerne op fra bølgerne. De suser op på stranden, og det myldrer ud med soldater. Ildkampene flytter fra stranden til skoven, da fjenderne med god grund – og helt efter manuskriptet – trækker sig tilbage.

Et amerikansk luftpudefartøj blæser med en kæmpe sky af pisket saltvand omkring sig ind på stranden med yderligere forstærkninger.

Efterfølgende erklærer viceadmiral Jamie Foggo symfonien for en succes. Den øverste leder af BALTOPS 2016 takker de 15 deltagende medlemsnationer og de to partnerlande, Sverige og Finland, for indsatsen.

Over for Berlingske lægger han ikke skjul på, at øvelsen har haft to formål. For det første at træne de enkelte enheders evner og ikke mindst det internationale samarbejde i en krigssituation. For det andet at demonstrere NATO-landenes samlet set overlegne militære magt for at afskrække eventuelle angrebslystne nationer.

»Vores motto hele vejen gennem de her to ugers øvelse har været, at baltisk sammenhold og styrke er lig med baltisk sikkerhed. Det siger det hele,« siger Jamie Foggo.

 

Artiklen var 3. kapitel i serien om BALTOPS-øvelsen i Østersøen. Kapitel 1 og 2 blev bragt heholdsvis fredag 17. og lørdag 18. juni.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.