Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mænd udførte bestilt mishandling af kvinde ansat i Skat

En forretningsmand betalte angiveligt sin bror 50.000 for at straffe ansat i Skat for hendes sagsbehandling.

Retten i Viborg har tirsdag straffet to mænd for et brutalt overfald ved Silkeborg. Free/Jan Bjerre Lauridsen / Ritzau
Retten i Viborg har tirsdag straffet to mænd for et brutalt overfald ved Silkeborg. Free/Jan Bjerre Lauridsen / Ritzau

Tidligt om morgenen den 14. marts sidste år forlod en medarbejder i Skat sit hjem på en landejendom ved Silkeborg for at tage på arbejde.

Men ude i morgenmørket ventede en maskeret mand på hende.

Kvinden blev angrebet med slag og spark, og da hun lå værgeløs på jorden, fik hun flere spark i ansigtet og på kroppen, så hun brækkede både kæben og flere ribben.

Tirsdag har Retten i Viborg straffet to mænd for at have udført overfaldet på den 38-årige kvinde. Det skriver Midtjyllands Avis.

Den 48-årige Adam Mirsepasi straffes med tre år og elleve måneders fængsel, mens den 29-årige bulgarer Deniz Mehmed Syuleyman får tre år.

Ifølge Midtjyllands Avis var det den ældste af de dømte, der gennemførte volden, mens den 29-årige holdt vagt.

Det har tidligere været fremme, at overfaldet var en bestillingsopgave.

I begyndelsen af december tilstod en 37-årig forretningsmand fra Københavns-området således at have bestilt det grove overfald.

Han havde set sig sur på den ansatte i Skat på grund af sagsbehandling og afgørelser vedrørende hans virksomhed.

Derfor havde han betalt sin bror, den 48-årige Adam Mirsepasim, og en anden mand 50.000 kroner for at overfalde hende.

Ifølge hans forklaring var det meningen, at hun skulle have nogle lussinger og »sættes op mod en mur«. Men mændene gik altså betydeligt længere.

Midtjyllands Avis skriver, at begge de dømte har anket deres domme til landsretten.

På den anden side har anklagemyndigheden valgt at anke den dom på halvandet års fængsel, som den 37-årige bagmand fik i december.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.