Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mænd skal tage stilling til prostitution

Tag stilling mand. Sådan lyder en ny kampagne, der vil have mænd til at hjælpe med at forbyde prostitution. Kendte mænd går forrest med at tage afstand.

I dag lancerer Dansk Kvindesamfund en kampagne mod købesex. Samtidig går websitet www.tagstillingmand.dk i luften, hvor 70 danske mænd, kendte som ukendte, i første omgang står frem og fortæller, hvorfor de er imod købesex. Initiativtagerne håber at komme i dialog med endnu flere mænd i kampen om at bekæmpe prostitution og kvindehandel i Danmark.

»Vi er overbeviste om, at mange mænd ikke ønsker at blive set som potentielle sexkøbere. Dem vil vi gerne have i tale med kampagnen, for mænd, der ikke køber sex, bliver sat i bås med dem, der køber sex. Og ikke alle mænd er sexkøbere. Det er vores kampagne et godt eksempel på,« siger Hanne Helth, initiativtager til webkampagnen og bestyrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfunds Københavnerkreds.

På hjemmesiden kan man allerede nu læse en række kendte danske mænd forklare, hvorfor de har taget stilling og støtter bekæmpelse af prostitution.

»Jeg har taget stilling. Jeg støtter et forbud mod købesex, fordi jeg mener, det er er et vigtigt politisk signal at sende, om det samfund vi har, og det samfund vil gerne vil have. Det handler om frihed, lighed og værdighed for den enkelte,« lyder Harald Børstings, formand for LO, begrundelse.

Det handler om mænd
Listen med de danske kendisser vil løbende blive udvidet med helt almindelige danske mænd, der forklarer, hvorfor de er imod sexkøb og man har mulighed for at tilføje sig listen.

Kampagnen vil blive udvidet med en underskriftsindsamling og en blog på sitet med mandeforsker Kenneth Reinicke, lektor ved RUC.

»Jeg mener, det er vigtigt at få debatten til at dreje sig om mænd. Ofte tror vi, det handler om politik og sociale tiltag, men debatten bør i stedet handle om mænds seksualitet. Kampagnen er unik, for det er første gang, man hører rigtig mange mænds holdninger. Det kan rykke noget. Mange mænd har behov for at understrege, at ikke alle mænd er potentielle kunder,« siger Kenneth Reinicke og fortsætter:

»Det er vigtigt at få nedbrudt det tabu, at der ikke er stor forskel på mænd, der køber sex, og dem, der ikke gør. Oftest er den typiske kunde ikke en mand, for hvem prostituerede er eneste mulighed for at få sex.«

Sexkunde: Pigerne glade
Det er 42-årige Rasmus, der har en høj stilling inden for it-branchen, et eksempel på. Han har gennem 20 år været kunde hos prostituerede. Og han har besøgt mere end 200 i hele Danmark. Han bor med sin kæreste i Jylland og har to børn.

»Jeg føler ikke, jeg begår et overgreb, når jeg er sammen med en prostitueret. Hvis der er tvang involveret, er det selvfølgelig negativt. Men mange piger er glade for at tjene pengene og fred være med det,« siger Rasmus, der ikke har lyst til at forestille sig, hvordan hans kæreste gennem alle årene ville reagere, hvis hun kendte sandheden.

»Men jeg kan sagtens rejse mig fra sengen og tage hjem og være en god familiefar bagefter,« siger Rasmus.

I følge en sociologisk undersøgelse fra 2005 har 14 procent af alle danske mænd købt sex. Heraf køber hver tredje sex regelmæssigt.

»Dem, der reelt kan bekæmpe prostitution er mænd. Det er et spørgsmål, som alle mænd må forholde sig til. Vi vil gerne med kampagnen i dialog med de 86 procent af danske mænd, som har gode grunde til at afholde sig fra at købe sex,« siger Hanne Helth.

Fra de prostitueredes side lyder der kritik af kampagnen.

»Jeg anklager Dansk Kvindesamfund for kvindeundertrykkelse. Jeg anklager dem for at promovere sig selv med kampagner, der er ringeagtende over for kvindekønnet. Deres kampagner reducerer kvinder til uselvstændige og psykisk syge mennesker, hvis liv og velbefinden mænd har ansvaret for,« lyder det fra den anonyme kvinde bag bloggen »En luders dagbog.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.