Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Mænd går glip af bedre behandling af brystkræft

Mens kvinders risiko for at dø af eventuel brystkræft falder, har mændene samme risiko som i 1980.

København. Når en kvinde får konstateret brystkræft, er hendes risiko for at dø af det 35 procent mindre i dag end for i 1980. For mænd har risikoen ikke ændret sig.

Det skriver Politiken lørdag.

Historien bygger på dansk forskning af en forskergruppe sammensat af specialister fra alle de hospitaler i Danmark, der behandler brystkræft.

- Desværre er kurven for mænds overlevelse slet ikke så flot som kvindernes, siger overlæge og ph.d. Marianne Bjernes Lautrup fra brystkirurgisk afdeling på Sygehus Lillebælt til Politiken.

- Der er en del udsving, men konklusionen er, at der ikke kan påvises nogen sikker forbedring af overlevelseschancerne sammenlignet med for 40 år siden.

- Sådan burde det ikke være, når vi i samme periode er blevet så meget bedre til at behandle kvinders brystkræft.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse får cirka 4.700 kvinder hvert år diagnosen brystkræft. Omkring 35 mænd får samme diagnose.

For kvinderne er chancen for at være i live efter 5 år i gennemsnit 87 procent.

Mænd må nøjes med en overlevelseschance på mellem 25 og 75 procent 10 år efter diagnosen, alt efter om der er spredning til lymfeknuderne eller ej.

At sygdommen er så sjælden hos mænd, er ifølge Marianne Djernes Lautrup formentlig årsagen til, at lægerne gennem årene ikke er blevet bedre til at behandle den.

I Kræftens Bekæmpelse peger Niels Kroman, cheflæge og professor med speciale i kirurgisk behandling af brystkræft, på, at der kan være andre årsager:

- I den undersøgte periode er kvinder generelt blevet diagnosticeret tidligere og tidligere, mens mænds brystkræft stadig bliver opdaget på nogenlunde samme stadie som i 1980 - i dag har dobbelt så mange mænd som kvinder spredning til lymfesystemet.

- Samtidig går mænd helt generelt senere til lægen end kvinder. Et sted at starte kunne være en opfordring til, at mænd kommer af sted, hvis de oplever en hævet kirtel i brystet, eller at brystvorten begynder at vende indad, siger han til Politiken.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.