Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Madekspert advarer: »Vi risikerer at miste de unge til køkkenløse lejligheder«

Fremfor at hive grøntsager op af jorden, hiver unge færdigretter op af køledisken. Vi skal fange de unge, inden videnstabet bliver for stort, mener direktør i Madkulturen, Judith Kyst.

Knap hver tredje ung mellem 18 og 25 spiser jævnligt færdigretter. Direktør i Madkulturen, Judith Kyst, mener, at vi har at gøre med en generation, der aldrig har smagt en fennikel, og som alrig kunne drømme om, at partere en kylling. Tendsen skal vendes, meddeler hun.
Knap hver tredje ung mellem 18 og 25 spiser jævnligt færdigretter. Direktør i Madkulturen, Judith Kyst, mener, at vi har at gøre med en generation, der aldrig har smagt en fennikel, og som alrig kunne drømme om, at partere en kylling. Tendsen skal vendes, meddeler hun.

I denne uge er der tilbud på Bøf Bearnaise på frost i Netto. Den koster 20 kroner.

Du åbner pakken, stikker huller i folien og placerer plastikbakken i mikrobølgeovnen. 10-12 minutter senere er der serveret.

Det er særlig unge voksne, der kommer til at benytte sig af Nettos tilbud, viser en undersøgelse lavet af Madkulturen, en organisation under Miljø - og Fødevareministeriet, i 2016.

Til spørgsmålet: »Hvad fik du til aftensmad i går,« svarer 31 pct. i alderen 18 til 25, at de aftenen forinden spiste en færdigret. Samme målgruppe svarede desuden, at de bruger under 15 minutter om dagen på madlavning. Det er halvt så meget, som den gennemsnitlige dansker.

Unges kendskab til råvarer bliver mere og mere snævert. Mange har aldrig smagt en fennikel, ligesom mange aldrig kunne drømme om at partere en kylling, fortæller Judith Kyst, som er direktør i Madkulturen.

Berlingske har spurgt madeksperten, hvorfor unge voksne sakker bagud i statistikken.

Hvorfor er det i første omgang vigtigt, at unge bruger friske råvarer i madlavningen?

»Man udliciterer sin sundhed til andre ved at spise færdigretter. En ting er, at færdigretter indeholder mere sukker og salt og mindre fuldkorn. Det større problem er, at unge sendes ud i livet uden mad-kompetencer. Hvor skal de få dem henne som voksne? Vi har brugt Roskilde Festival som en platform til at lære de unge at lave mad, der hvor de er. Her gik 47 pct. derfra og sagde, at de havde fået et større kendskab til råvarer. Det var altså ikke tryllestøv, vi havde med. Det var muslinger og fennikel.«

Samtidig svarede tre ud af fire, at de gerne ville lære nye madteknikker. Så der er et håb. Men vi skal møde de unge, der ikke har lært at lave mad, for ellers kommer de aldrig til det,« siger Judith Kyst.

Hvorfor halter de unge, når det kommer til madlavning?

»En ting er at have kompetencer og madforståelse. Det har mange ikke haft med hjemmefra. Noget andet er at prioritere det. Det gør mange unge ikke. Vi kan se, at mange køber ind på dag til dag basis, og at mange ikke har de nødvendige køkkenredskaber til rådighed. Man kan altså ikke filetere en fisk med en sløv brødkniv.

Der er intet galt i, at de unge, og resten af befolkningen, køber færdiglavet pizzadej eller en grøntsagsmix fra frysedisken. Det kan være et godt hjælpemiddel til en travlt hverdag. Men at knap hver tredje unge voksen spiser færdigretter til aftensmad, er et problem, for det fremmedgøre dem fra helt almindelige råvarer.«

Hvis ansvar er det, at de unge lærer at begå sig i køkkenet?

»Jeg vil til hver en tid sige, at det er forældrenes ansvar. Men vi kan se, at familietiden er presset, og at hverken børn eller unge mennesker bliver taget med i køkkenet af mor og far. Desuden skal vi kigge mod folkeskolen. Selvom det ikke er den stakkels folkeskole, der skal tage alt ansvaret for forældrene, så er der et rum i skolen, hvor børnene kan lære det. Ikke kun i faget madkundskab, som har en trang skæbne på mange parametre for tiden, men også lade mad og råvarer fylde mere i det hele taget ved at lave tværfaglige projekter,« siger Judith Kyst.

Hvad kan unges manglende kendskaber have af konsekvenser?

»Der kommer til at være et kæmpe videnstab i næste generation, hvis vi ikke stopper op og gør noget ved det. Det er et uomtvisteligt faktum. Vi risikerer at miste de unge til køkkenløse-lejligheder som i New York, eller at der opstår ‘food deserts’, som også er tilfældet i USA. Der er områder, hvor det ikke er muligt at opstøve friske råvarer, fordi indbyggerne alligevel ikke køber dem. Og det er godt nok skræmmende.«

 

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.