Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Måling: Alternativet står til at vinde borgmesterpost fra R i København

Venstre står ifølge kommentator til katastrofevalg. Overborgmester Frank Jensen kan mønstre sikkert flertal.

Alternativet står til at »hugge« en borgmesterpost fra de Radikale i København.
Alternativet står til at »hugge« en borgmesterpost fra de Radikale i København.

København. Var der valg til borgerrepræsentationen i København i dag, ville Socialdemokratiet kunne indtage overborgmesterkontoret for endnu en periode med et solidt flertal i ryggen.

Sådan kan man i hvert fald læse en ny måling, Voxmeter har foretaget for Ritzau op til det forestående kommunalvalg 21. november.

Her har 695 repræsentativt udvalgte københavnere svaret på, hvad de ville stemme, hvis valget var i morgen.

Og 24,6 procent angiver at ville stemme på Socialdemokratiet med overborgmester Frank Jensen i spidsen. Enhedslisten står til at blive næststørst med 18,9 procent.

Den største forandring ser ud til at blive, at Alternativet med 9,9 procent af stemmerne vil kunne erobre en borgmesterpost.

- Med den måling er det meget sandsynligt, at Alternativet kommer til at erobre en borgmesterpost. Og dem, der kommer til at aflevere en, er De Radikale, siger Carsten Mai, der er tidligere pressechef for overborgmesteren og iagttager af københavnsk politik.

Målingen er foretaget på web i sidste uge, altså efter at den radikale borgmester Anna Mee Allerslev var trådt tilbage.

Venstre står til 5,8 procent, hvilket ifølge Carsten Mai vil være et katastrofevalg for partiet.

- Det er næsten en halvering i forhold til kommunalvalget i 2013, konstaterer han.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.