Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lysten til at flytte ud af byerne stiger, og land-kommunerne bygger løs for at lokke

Høje boligpriser i byerne og drømme om forstadslivet får flere og flere børnefamilier til at søge væk fra byen, lyder det fra forskere. Ude i kommunerne bygger de på livet løs for at lokke de ressourcestærke, unge familier til området.

Over de næste 20 år vil Høje-Taastrup Kommune og Realdania By og Byg opføre den helt nye bydel, NærHeden. Den skal være et forbillede for fremtidens bæredygtige forstad og kommer til at ligge syd for Hedehusene Station – 20 minutter fra Københavns Hovedbanegård. De første boliger står klar i 2017.
Over de næste 20 år vil Høje-Taastrup Kommune og Realdania By og Byg opføre den helt nye bydel, NærHeden. Den skal være et forbillede for fremtidens bæredygtige forstad og kommer til at ligge syd for Hedehusene Station – 20 minutter fra Københavns Hovedbanegård. De første boliger står klar i 2017.

Mellem de lave rækkehuse sidder kvinder bænket side om side ved et langbord og indtager et fælles måltid. Kvinderne er smukke, slanke og velplejede. Solbriller holder deres lange hår på plads.

Bag dem løber børn rundt i gaden, børnene og deres fædre vasker biler og cykler på de bilfri gader i et mildt eftermiddagslys.

Velkommen til fremtidens forstad, NærHeden.

Et scenarie flere kommuner drømmer om. For børnefamilien er en eftertragtet gruppe for kommuner på jagt efter nye borgere.

Og tal fra Københavns Kommune viser, at der for første gang i mange år var flere, der flyttede fra kommunen end til København fra andre kommuner i 2015.

NærHeden i Hedehusene er resultatet af et samarbejde mellem Høje Taastrup Kommune og Realdania By & Byg. Lige nu er området en byggeplads, så om scenariet bliver til virkelighed, vil vise sig, når de første beboere flytter ind i 2017.

Selvom fremtidens forstad er åben for alle, ser Høje Taastrup Kommunes borgmester, Michael Ziegler (K), »et godt marked« i ressourcestærke københavnske børnefamilier, der vil væk fra hovedstaden.

»De er med til at sikre vækst i kommunen. Og de kan være med til at gøre den nye skole til en succes,« siger han med henvisning til den nye skole, der også skal lokke børnefamilierne til NærHeden.

Ressourcestærke familier er vitale for kommuner

Høje Taastrup er ikke alene om at kæmpe om børnefamiliernes gunst.

Gribskov Kommune planlægger en ny bydel målrettet børnefamilier og arrangerer busture fra de københavnske legepladser til kommunens attraktioner som Esrom Kloster. Imens bygger Frederikssund Kommune Vinge - en spritny by med egen S-togsstation.

I 2015 spurgte Momentum, Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, landets kommuner, om de gjorde noget aktivt for at tiltrække nye borgere.

8 ud af 10 svarede ja. De havde enten vedtaget en bosætningsstrategi eller lavet konkrete initiativer for at få nye borgere til kommunen. Og ønskegruppen af nye borgere var for 65 pct. af kommunernes vedkommende børnefamilier, der kan forsørge sig selv.

Unge ressourcestærke familier er vitale for mange kommuner, påpeger studieleder på IGN sektion for landskabsarkitektur og planlægning ved Københavns Universitet, Hanne Tanvig.

»Det er kunder i butikken for at sige det hårdt og brutalt. Vi ved, at der er mange potentielle udflyttere, og kommunerne vil gerne have skatteborgere. Nogle kommuner har behov for en fortsat fødekæde til skoler og andre offentlige ting,« siger hun.

Børnefamilierne rykker ud af byen

Børnefamilierne er begyndt at rykke ud af byerne. Københavns Kommune oplevede for første gang i flere år flere fraflyttere end tilflyttere fra landets andre kommuner i 2015. I alt var der 211 personer flere, der flyttede ud end ind i kommunen.

En såkaldt negativ nettotilflytning har der ikke været i kommunen siden 2007.

Det er en konjunkturændring, der så småt er undervejs, mener Hans Skifter Andersen, professor på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet.

»Den negative nettotilflytning så man også før finanskrisen i Københavns Kommune. Men så kom finanskrisen, hvor børnefamilierne pludseligt ikke kunne sælge deres lejligheder og tvivlede på, om de turde satse på at købe eget hus uden for byen,« siger han.

I SFI-rapporten »Flytninger fra byer til land- og yderområder« fra 2014 er konklusionen også, at befolkningens bosætningsmønstre er påvirket af konjunktursvingninger.

I perioder med opsving flytter flere højtuddannede fra byerne til land- og yderkommuner, mens færre forlod byen efter den økonomiske krise i 2008, fremgår det af rapporten.

Den krisebevidsthed er dog ved at stilne af. Og det har betydning for børnefamilierne, og om de kaster sig ud i at investere i fast ejendom, påpeger Hans Skifter Andersen.

»Det handler om, at folk skal tro på fremtiden, før de vil kaste sig ud i store lån til et nyt hus i forstaden. Efter finanskrisen så man, at alle var bekymrede for fremtidsudsigterne for job og fast ejendom. Nu er vi ved at vende tilbage til før krisen, hvor folk ser lyst på fremtiden,« siger han.

Høje krav

Mange børnefamilier har været bundet til deres ejer- og andelsboliger i byerne under finanskrisen, men nu kan de søge ud i en større bolig af højere kvalitet, end pengepungen rækker til i byerne. Det fortæller fremtidsforsker og direktør i konsulentfirmaet Center for Fremtidsforskning, Jesper Bo Jensen.

Han mener, at vi ser en decentralisering i disse år, hvor vi til fordel for det pulserende storbyliv søger tilbage til forstaden for at få frisk luft og tid til os selv og hinanden.

»Det skyldes blandt andet en fremgang på boligmarkedet, men det handler også om, hvordan vi definerer det gode liv. Tidligere var det måske at bo i byen, men i dag kan vi i højere grad få vores behov opfyldt uden for de store byer,« siger Jesper Bo Jensen.

Men kommunerne skal levere, hvis de vil vinde kampen om de attraktive unge børnefamilier, påpeger fremtidsforskeren.

Nutidens børnefamilier er nemlig krævende, når det kommer til podernes opvækst. Derfor skal kommunen sikre et højt serviceniveau, gode skoler og en velfungerende infrastruktur, mener han.

»Børnefamilierne forlanger grundlæggende mere, end de gjorde tidligere. De fleste generationer i dag vil gerne bo bedre og større end deres egne forældre samtidig med, at de også vil have grønne omgivelser, et højt skoleniveau, gode muligheder for indkøb og kort afstand til job og storby,« siger Jesper Bo Jensen.

Ifølge Hanne Tanvig er der en klar sammenhæng imellem ønsket om en anden livsstil og tilflytningen til yderområder eller forstæder.

»Vi vil i højere grad skabe et liv med en identitet, der handler om tid, følelser og sundhed. Og så skal vi i hvert fald også have tid og rum til vores børn,« siger hun.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.