Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lun luft sydfra bringer daglige regnbyger med sig

Folkemødet på Bornholm risikerer at drukne i polsk regn på fredag, men ellers er der udsigt til stabilt vejr.

Bornholm skal indstille sig på store mængder regn på fredag. Foto er fra forberedelserne til Folkemødet 2015 i Allinge. Scanpix/Morten Brandborg
Bornholm skal indstille sig på store mængder regn på fredag. Foto er fra forberedelserne til Folkemødet 2015 i Allinge. Scanpix/Morten Brandborg

Efter en tør og solfyldt, men kølig, weekend bliver det en del varmere de kommende fem dage. Men man skal også være forberedt på daglige regnbyger, lyder det fra DMI.

- Det kneb med at komme højt op i weekenden, konstaterer Thyge Rasmussen, vagthavende meteorolog ved DMI.

- Men nu trækker fronter op over landet sydfra med regn. Indimellem skyer og byger vil solen dog også kigge frem, lover han.

I dagtimerne bliver det 18-20 grader ugen igennem.

- Så det er meget stabilt og sådan set ganske normalt for denne årstid, siger han.

Med undtagelse af det mest østlige punkt på danmarkskortet bliver der ikke tale om de store mængder regn, men mere jævnlige dryp ugen igennem.

Dog ikke på Bornholm, hvor politikere, mediefolk og borgere fra og med torsdag stimler sammen til det årlige folkemøde. Deltagerne på det sjette møde i rækken skal forberede sig på en gevaldig skylle fredag.

- Med hensyn til Bornholm ser det ganske spændende ud på fredag. Et større regnvejr nede over Polen kan give en ordentlig gang vand. Faktisk hele fredagen, siger Thyge Rasmussen og råder folk til at bringe en paraply med til klippeøen.

I den øvrige del af landet vil bygerne kaste mest vand af sig torsdag og fredag, men ikke nærheden af de mængder, som bornholmerne har udsigt til inden weekenden.

- Men jeg tror også, at det er kærkomment med noget nedbør. Det er meget tørt mange steder, siger Thyge Rasmussen.

Mandag vil det primært kun være i det sydlige Jylland, at der kommer regn, mens nordjyderne kan se frem til solskin og nul nedbør hele dagen.

De efterfølgende dage vil bygerne være fordelt over hele landet. I nattetimerne vil temperaturen ligge omkring ti grader hele ugen.

/ritzau/

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.