Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Lukas Graham igen slået af Rihanna

Rihanna er med hittet »Work« fortsat nummer et på amerikansk hitliste, og Lukas Graham bliver på andenpladsen.

Arkivfoto: Lukas Graham
Arkivfoto: Lukas Graham

Danske Lukas Graham må igen se sig slået af Rihanna. Det danske band forbliver nummer to på den amerikanske hitliste Billboard Hot 100 med sangen "7 Years".

Samtidig holder Rihanna sin førsteplads fra sidste uge med hittet "Work". Det fremgår af Billboards hjemmeside mandag aften.

Det er tredje uge i træk, at Lukas Graham ligger nummer to på hitlisten. Der har været spekuleret i, om det danske band kunne nå helt til tops. Men det bliver altså heller ikke i denne uge, at bandet tager en førsteplads.

Det danske band kan dog glæde sig over, at de henter en smule ind på Rihanna. "Work" går nemlig hele 11 procent tilbage målt på salg, streaming og radioafspilninger i forhold til sidste uge. Alt imens går "7 Years" frem med knap en procent.

Den seneste tid har bandet med forsanger Lukas Graham Forchhammer i spidsen sat flere rekorder og er kravlet opad på hitlister i hele verden.

Tidligere mandag kunne Lukas Graham glæde sig over, at hans nye album "Blue Album" er strøget op til en tredjeplads på albumlisten Billboard 200.

Den store succes for den danske sanger har tilsyneladende givet søvnproblemer.

- Det bliver svært at sove med alle de gode nyheder, skrev Lukas Graham på Twitter tidligere mandag efter offentliggørelsen af bandets plads på albumlisten.

Kun en gang før er en dansker blevet nummer to på den amerikanske hitliste. Det var i 1961, hvor danske Jørgen Ingmann med nummeret "Apache" lå på andenpladsen. I modsætning til Lukas Graham havde Jørgen Ingmann dog ikke selv skrevet sit hit.

Det er ikke kun i USA, at de er vilde med den danske christianit. "7 Years" hitter også i Australien, hvor sangen ligger nummer et. Desuden har sangen ligget nummer et i England, men er nu på fjerdepladsen.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.